Min Roland R-880 reverb har ikke altid været min. Den stod i det studie jeg arbejde i op gennem 90'erne. Først forlod jeg studiet og siden gik studiet nedenom og hjem. Alt grejet derovre fra blev opkøbt og solgt videre bl.e. inde fra Cyberfarm. Så fik jeg en mail med en liste over grej til salg fra studiet og reverben her var én af tre ting, der stod mit teknikerhjerte meget nær, så jeg købte den for 6.000,-. Siden har jeg brugt den på en masse mixes, og jeg æææælsker den.
Men en dag så ville remoten (GC-8) ikke rigtig mere. Displayet begyndte at opføre sig underligt, den ville ikke loade program-kortet, og dermed kunne maskinen ikke startes op. Så fandt jeg ud af, at man kunne sætte en ekstern strømforsyning til remoten, og så virkede den igen. Aha...powersupplyen i R-880'eren havde altså problemer. Så begyndte selve maskinen at skrante. Pludselig var der ingen lyd i den ene side, og der begyndte at opstå alle mulige "digitale" mislyde...og endelig var den helt ubrugelig.
Så stod den faktisk bare, og fyldte op i racket, og remoten stod i vindueskarmen siden 2009. Jeg har i mellemtiden undersøgt, hvor jeg måske kunne få reservedele til den. Jeg frygtede at det hurtigt kunne blive meget dyrt det hele (maskinen kostede 46.000,- da den var ny) og jeg tænkte så for nylig, at så længe det ikke er nogle kredse og convertere der er stået af, så må det sgu da nærmest bare være powersupply'en der er tilbage som mest sandsynlig syg patient i den.
På bordet med den og jeg begyndte at måle spændinger rundt omkring. Det er en meget stor og propfyldt maskine, men hvor den er proppet med alle mulige smarte kredse og ting jeg ikke vil risikere at pille ved så er (i hvert fald den ene af) de to strømforsyninger faktisk ret lige ud ad landevejen. Jeg kunne let måle og finde nogenlunde rundt og alt målte egentlig fint. Men da maskinen jo ligesom "smuldrede" mellem hænderne på mig hen over et par år så tænkte jeg at der nok var et par kondensatorer som var stået af stille og roligt. Maskinen er altid blevet meget varm og det kan elektrolytter ikke lide i længere tid.

Så jeg skiftede til at måle AC i stedet for DC (Det burde jo gøres med et oscilloskop, men nu gad jeg jo ikke lige rejse mig og hente det....og det fylder også meget...og jeg er doven....) og så kunne jeg måle at på to af ladelytterne (markeret på billedet) var der noget galt. På de andre lytter stod der 0V AC men der var "flimmer" på disse to. Bingo tænke jeg og bestilte nye lytter til hele det print. (Man kan jo lige så godt skifte dem alle når man nu har bukserne nede på den.)

Efter udskiftningen virkede maskinen igen! YESSSS!! Back in business! MEN...stadig ingen forsyning til remoten.
Så jeg måtte lige måle på den anden forsyning. Den første forsyning måtte altså bare høre til selve maskinen. Den anden her er en TDK switchmode strømforsyning Roland har købt ind til den del af maskinen og jeg kunne læse på siden af den, at den leverer 5V, +10V og -10V. Det passer sikkert meget godt til en remote med et LCD display i, tænker jeg. Men switchmode forsyninger kender jeg bare ikke noget til, så jeg var lidt usikker på hvor præcist man skal holde sig til de værdier der er brugt. F.eks. var den primære filterkondensator 33µF/400V og jeg havde kun en 100µ/400V liggende, men jeg turde ikke smide den i fordi hvad nu hvis den potentielt større startstrøm futter noget andet af. SÅ er jeg potentielt screwed.

Nå, men jeg skiftede den store 33µ/400V lyt ud med en 47µF/450V, jeg fik af en anden diy'er i byen, og dét skete der ikke noget grimt ved. Så skiftede jeg de to andre lytter ved siden af ud med helt tilsvarende værdier.
Og BINGO så er der sgu igen forsyning fra maskinen til remoten. Ikke mere behov for en ekstern strømforsyning!

Jeg er bare så glad, og den spiller nu som den skal. (Remoten har dog en svag "hyletone", som den også havde førhen, ved 1360Hz, men det laver jeg lige en tråd om andetsteds i forummet.)