Lige en lille update herfra:
Så kører TR50'eren igen efter 30-40års pause.

Rued Storland hjalp med diagrammer og dele og Claus Byrith hjalp ligeledes med dele, specifikt det originale Phillips glaskeramiske stereo tonehoved.
Da jeg købte maskinen var den forsynet med stereo indspillehoved, men med mono afspillehoved, så jeg har ledt med lys og lygte efter et stereo hoved. Det havde Claus så tilfældigvis liggende.
Det har taget timer at få maskinen sat i stand, men jeg må sige at det har været det hele værd.
Maskinen kører nu som en drøm, og lyden er i mine ører helt i særklasse (det havde man kun turdet håbe)
Skarp lydende digital indspilning bliver som fløde for ørerne efter en tur igennem Lyrec'en. Om det er båndlyden udelukkende, eller det er de fine JS indgangs og udgangstrafoer ved jeg ikke, men godt lyder det.
Sådan en maskine er dansk teknik, - og industrihistorie fra øverste hylde.
Ifølge Rued Storland blev der ikke gået på kompromis med noget under design og konstruktion af maskinerne.
De blev udviklet til DR og SVR først i tresserne.
Blandt andet fortæller han at de magnetiske afskærmede kassetter til forstærkermodulerne kostede 1000 kr stykket(!), ligesom den specielle præcise laminerede plan, som hele mekanikken er opspændt på har enddog meget skrappe tolerancer.




En sjov feature på maskinen er at båndet transporteres via et såkaldt "isoloop". Det betyder at der er to kapstan aksler, som holder båndet stabilt over hovedblokken.
Den foreste kapstan aksel er i princippet standard direkte drevet fra Pabst motoren.
Den bagerste kapstan aksel er koblet til et svinghjul, som i stopposition holdes i omdrejninger af et lille drivhjul, som forbinder kapstanmotoren med svinghjulet.
Når man trykker play udkobles svinghjulet, og båndet trækker nu den bageste kapstan, og dermed svinghjulet.
Se herunder:

Sjovt at kunne genskabe den eksakte lyd af tresserne her i 2016.
Tak for hjælp herinde fra groupdiy.dk
Much appriciated

UffeK