Sæt stel/0 på dit multimeter (oftest den sorte ledning) på 0/stel på printet/stjernestel i kassen og mål så med den anden målepind på målepunkterne.
Det er superhamrende vigtigt at man ikke kommer til at måle spænding mens multimeteret står til at måle Ampere.
Når man måler Volt og Ohm er der uendelig stor modstand (teoretisk) gennem multimeteret for ikke at påvirke kredsløbet man måler på. Og man måler parallelt over komponenter eller fra et referencepunkt og til målepunktet.
Man måler Ampere ved at afbryde kredsløbet på målepunktet og sætte Ampere-meteret i serie. Dermed skal der være "uendelig lidt" modstand (teoretisk og for nu at sammenligne på ord), altså 0 Ohm. Det gør man for ikke at påvirke kredsløbet man måler på. Modstand ville betyde spændingsfald og dermed et specifikt strømforbrug der skal regnes med. Når der måles strøm i serie skal der tages højde for at tingene der sidder i serie løber der samme strøm igennem.
Måler man spænding med multimeteret indstillet til strøm laver man altså en kortslutning gennem multimeteret.
Og jeg ved det af bitter erfaring.

Godt der var automatsikringer i det hus.
