Author Topic: Roland Dimension D SDD-320 med hyl  (Read 3123 times)

Offline Lasselakken

  • mikroposter
  • Posts: 555
Roland Dimension D SDD-320 med hyl
« on: May 15, 2019, 01:24:08 PM »
Jeg har skaffet mig en Dimension D, som jeg er ved at prøve at sætte i stand. Den lyder rigtig dejligt, men der er en hyletone, der ligesom ødelægger stemningen lidt. Hyletonen er tydeligst på indstilling 2, men kan også anes på de andre indstillinger. Den er der konstant - også selvom jeg ikke sender noget igennem maskinen.
Jeg har prøvet forskellige bias-justeringer og det tyder på, at problemet ligger i venstre side. Hvis jeg drejer bias-pottet i venstre kanal næsten helt imod uret, bliver hyletonen væsentligt dæmpet. Det er bare ikke en god løsning, for det påvirker også effekten ret kraftigt.
Jeg mødte Jakob E tilfældigt for nyligt og han (du, hvis du læser med  :) ) mente, at det kunne være en kondensator, der gav problemer. Jeg har testet en fire-fem kondensatorer tæt på MN3007 og MN3101 i venstre kanal, men ingen af dem havde problemer.
Kan nogen, der har bedre forstand på kredsløbet hjælpe mig lidt på vej ift. hvor jeg kan kigge? Der er jo lang vej igen, hvis jeg skal teste alle kondensatorer i den  ;)
Jeg vedhæfter service notes med diagram.

Offline Lasselakken

  • mikroposter
  • Posts: 555
Re: Roland Dimension D SDD-320 med hyl
« Reply #1 on: May 15, 2019, 01:25:56 PM »
...og her er et billede af indersiden af min maskine.

Offline Luny Tune

  • Administrator
  • Megaposter
  • Posts: 2802
    • http://tunetown.dk
Re: Roland Dimension D SDD-320 med hyl
« Reply #2 on: May 15, 2019, 08:55:14 PM »
Ja, altså jeg ville ikke tøve et sekund med at udskifte alle elektrolytter i maskinen. Jeg ville starte i strømforsyningen, fordi det er det første sted i maskinen hvor der er "svingninger" (50 Hz, som i switchmode kan fordobles flere gange og forplante sig i kredsløbet), men hvis ikke det er nok, så straks videre og bare udskifte alle i hele maskinen. Og så mange er der jo heller ikke i maskinen at det vil tage sååå lang tid igen.

Jeg tænker sådan på det, at der jo ikke er noget der er lavet til at skulle frembringe lyd i maskinen, så hvis der opstår lyd må det være fordi svingningerne ikke stoppes/glattes ordentligt ud af en kondensator. Det er nærliggende at gætte på en elektrolyt fordi de tørrer ud med tiden og så kan netop denne fejltype opstå.

Jeg har selv haft en gammel stereokompressor der begyndte at stå og vise konstant gain-reduction på begge kanaler. Så udskiftede jeg elektrolytterne i strømforsyningen og bingo, nu spiller den som den skal igen.

Jeg havde en aktiv højttaler i stuen som pludselig begyndte at brumme rigtig højt og lød næsten som hvis du har skruet op på en amp og piller stikket ud af guitaren. Hamrende højt. Jeg tjekkede kabler tilsluttet og sådan, men den larmede også selvom jeg pillede stikket ud af den. Så siger logikken mig at da der ikke er noget i den der kan frembringe en tone på den måde, så må det være  strømforsyningen, der ikke glatter den ensrettede vekselspænding ud, så ud med forstærkeren og ganske rigtigt, så var der en af kondensatorerne der var blevet lidt tykmavet og var vokset lidt opad også. Jeg skiftede alle fire der sad der, fordi når først den ene går, så er det jo tegn på at komponenterne er ved at nærme sig deres "mindst holdbar til"-dato, og da der vel var stumper for 12-18 kr selv med overdimensionerede Panasonic-lytter, så kunne jeg lige så godt gøre det ordentligt.

Og så har jeg lige haft en Soundelux U195 til reparation for en kollega fordi den begyndte at lave sådan nogle svage pfffpfffffffffpffffffpffffff prutte lyde, og det er ikke så godt når den bruges til voice-over. Jeg udskiftede de to elektrolytter i den, og så var det væk. Han var begyndt at snakke om at skulle købe ny osv. så han var lidt glad da han fik den tilbage. 1,60 kr er trods alt lidt billigere end 10.000,- ;D

Der er jo en sandsynlighed til stede for, at det kan være noget andet, men jeg ville klart starte dér. Ikke mindst fordi, at selvom det skulle vise sig IKKE at være en eller flere elektrolytter der laver ballade, så er det vist ved at nærme sig de tider hvor der VIL opstå ballade med en eller flere elektrolytter. Den har nogle år på bagen, ikk'?

Og når du skifter lytterne ud, så overdimensionér temperaturen de er specificeret til at kunne håndtere. Der sidder sikkert nogle i til 85°, så sæt nogle i der er rated til 105°. Jeg bruger Panasonic FC, som du kan se på billedet af mikrofonen efter jeg havde loddet de nye i.
Torben



Er du en stammer får du rabat på en hammer - W8ter

Offline Lasselakken

  • mikroposter
  • Posts: 555
Re: Roland Dimension D SDD-320 med hyl
« Reply #3 on: May 16, 2019, 11:14:48 AM »
Tak for det fyldige svar, Torben. Det er dejligt at være lidt tilbage på sitet igen  :)
Ja, du har nok ret i, at jeg burde give den en omgang med alle elektrolytter - så sparer jeg jo også tiden, det vil tage mig at gruble over, hvor jeg skulle søge. Jeg plejer at gå lidt mere konservativt til værks og skifte så lidt som muligt, men jeg kan godt se, at det måske ikke er besværet værd i dette tilfælde.
Min første tanke var, at det kunne være en af de der sjældne IC'er, og det ville jo ikke være rart. Men elektrolytter kan, som du skriver, jo skiftes for meget små penge, så det ville være skønt, hvis det kunne løse det. Og jo, den har da vist mindst en 30 år på bagen, og det tyder ikke på, at noget har været skiftet undervejs.

Nu vi taler om gamle elektrolytter: bliver de gamle/udtørrede af brug, eller simpelthen bare af alder fra produktionsdatoen? Jeg har nemlig et lager af (ubrugte) komponenter, som jeg fik engang af en, der havde lukket sit værksted og der har jeg jo af gode grunde ikke nogen viden om alderen. Spørgsmålet er jo så, om de i teorien kan risikere at have ret kort levetid tilbage, hvis de ligger og tørrer ud i kasserne.

Offline Luny Tune

  • Administrator
  • Megaposter
  • Posts: 2802
    • http://tunetown.dk
Re: Roland Dimension D SDD-320 med hyl
« Reply #4 on: May 22, 2019, 11:14:48 AM »
Yes, det er cool med lidt aktivitet her. :D

Hmmm ... jeg ved det simpelthen ikke med 100% sikkerhed. Det skal dog ikke afholde mig fra at gætte. ;D

Jeg har set at der bliver handlet gamle komponenter for at holde visse klassiske maskiner helt originale, og der har jeg også set lytter handlet. Så jeg TROR ikke det påvirker kvaliteten at de har været opbevaret og ubrugte i lang tid. Om der er forskel på kvalitet i dén henseende også, ved jeg ikke. Jeg tænker at et opkald til Elextra, hvis ikke en kyndig person kigger med hér, vil kunne opklare det for dig. Jeg har heller aldrig hørt om et værksted der har udskiftet deres lager bare fordi stumperne er blevet 10 år gamle.

Jeg er overbevist om at varmen + elektrongennemstrømningen er hvad der slider på en elektrolyt. Ligesom med rør. Hvis en lyt er den mindste smule utæt, er jeg sikker på at specs vil flytte sig betydeligt langt tidligere end 10 år, og da de er rated til en vis temperatur må det også være fordi at varmen er en betydende faktor. Jeg bruger netop de lytter rated til 105° (på Jakobs anbefaling) fordi den overdimensionering betyder længere levetid.
Torben



Er du en stammer får du rabat på en hammer - W8ter

Offline Lasselakken

  • mikroposter
  • Posts: 555
Re: Roland Dimension D SDD-320 med hyl
« Reply #5 on: September 09, 2019, 12:31:21 PM »
Lige en opdatering herfra:
Jeg har skaffet mig et ESR-meter (sådan en basse her: https://www.amazon.co.uk/Capacitor-Tester-MESR100-AutoRanging-Circuit/dp/B01ET0AUXS?ref_=fsclp_pl_dp_2).
Jeg målte alle elektrolytter igennem og ingen viste tegn på forhøjet ESR. Det sjove er så, at efter den måling, så virkede maskinen perfekt og hyletonen var væk  :D
Jeg tænker, det nok er en elektrolyt, der er blevet lidt træt og at ESR-aflæsningen ligesom har blæst den lidt i gang igen (ligesom, når man nogle gange lige skal blæse ene mixerkanal godt igennem med faderen nede for at få hul igennem).
Jeg slipper nok ikke for at skifte alle elektrolytter, hvis jeg vil være sikker på at have en stabil maskine fremover, men dejligt at høre den virke uden hyletone  ;D

Offline Luny Tune

  • Administrator
  • Megaposter
  • Posts: 2802
    • http://tunetown.dk
Re: Roland Dimension D SDD-320 med hyl
« Reply #6 on: September 09, 2019, 04:45:14 PM »
Eller måske en lodning der har været på grænsen il at være en kold lodning, og som med tiden har "sluppet" ... og nu har du så lige skubbet til den og skabt forbindelse igen ...? Dunno. Jeg ville, som du også lægger op til, skifte lytterne en dag. Dét at du kunne sparke gang i den igen fortæller jo også om at den stadig fungerer fint i øvrigt. ;D
Torben



Er du en stammer får du rabat på en hammer - W8ter

Offline gyraf

  • kiloposter
  • Posts: 1964
    • http://www.gyraf.dk
Re: Roland Dimension D SDD-320 med hyl
« Reply #7 on: September 11, 2019, 05:37:00 PM »
Godt at høre at der kom liv i den igen. Det er en dejlig dims, den dér..

Jakob E.