Jeg er ude i at få lavet en EQ med stereo controls til mastering. Da den eneste mulighed for rimelig præcis tracking (vil gerne have 0.1 dB præcision hvis muligt), så vidt jeg er orienteret, vil være digital kontrol eller switches fremfor alm. kontinuerligt pot, så bliver det nok switches.
Med en gain knap med 23 steps vil jeg kunne lave 0 i midten (kl. 12) og så plus/minus 11 steps i hver sin retning af uret?
Eller kunne jeg simpelthen have 0 kl. fuld anti-clockwise og få max effekt 22 steps mod full clockwise, hvis denne gain knap er suppleret af en "mode" switch, dvs. cut/neutral/boost, som på min Gyraf G14? Det ville jo give mig 22 indstillinger i hver sin retning frem for bare 11.
Hvad er fordelene og ulemperne rent byggeteknisk og/eller lydmæssigt evt.?
Har du ikke fået Frank sat igang endnu? ;D
Hvis det er Barry Porter eq'en du tænker på, kan det ikke umiddelbart lade sig gøre - men mon ikke det vil fungere fint med elleve 0.5dB steps i hver retning?
Lars
Nopes ;D Det er ikke Barry Porteren, men noget helt andet jeg vil lave sammen med en i England.
Der er i øvrigt noget virkelig smart ved den mode switch på G14'eren fordi man kan bruge den som bypass per bånd.
Vil man godt realistisk set kunne få 0.1 dB L/R præcision med switches?
Citat fra: Holger Dato Januar 17, 2009, 08:36:07 PM
Det er ikke Barry Porteren, men noget helt andet jeg vil lave sammen med en i England.
Spændende..
Citat fra: Holger Dato Januar 17, 2009, 08:36:07 PMVil man godt realistisk set kunne få 0.1 dB L/R præcision med switches?
Sagtens..!
Lars
Cool, tak!
Jeg har lige ændret overskriften på denne tråd, fordi emnet er lidt bredere i virkeligheden.
Jeg skal have bygget en eq til brug for mastering - specifikt til mit behov. I må MEGET gerne komme med kommentarer, hvis der er noget der lyder mærkeligt, eller noget jeg (sikkert) har glemt at tænke over...
Bånd/frekvenser
Frekvensområderne er en indikation af hvilket område jeg praktisk er interesseret i. Hvis der er nogle byggetekniske betragtninger jeg ikke har fanget, så sig endelig til. Min største udfordring er, at finde ud af frekvensområderne og eventuelle overlapninger.
Low cut
Intet. Bruger stort set altid digital lowcut hvis jeg vil lowcutte.
Low shelf (40 - 400 Hz)
Jeg bruger ofte dette bånd til farvning, dvs. når jeg allerede er rimelig tilfreds med lyden, men bare vil have mere eller mindre i basområdet.
Low parametric (35 Hz - 150 Hz)
Jeg bruger ofte dette bånd for at håndtere kick-tonen og dyb bass.
Low Mid parametric (150 Hz - 1 kHz)
Jeg bruger ofte dette bånd for at booste lidt varme eller cutte mudder/resonans.
Mid parametric (1 kHz - 4 kHz)
Blandet landhandel i mellemtonen.
Hi Mid parametric (3 kHz - 10 kHz)
Jeg bruger ofte dette bånd for at fremhæve definition eller udjævne lidt harsk lyd.
High shelf, variable frequency (? - 20 kHz)
Jeg bruger oftest dette bånd til at lave et blidt løft i toppen.
High cut
Intet. Jeg bruger det stort set aldrig i mastering til andet end fejlretning.
Der er ej heller en parametrisk i det øverste (luft) bånd, kun en shelf. Det er sjældent jeg booster med en parametrisk i det område under mastering, og hvis jeg cutter der, så foretrækker jeg digital EQ. På min G14 booster jeg til gengæld tit med den høje parametrisk, men den har jo heller ingen high shelf. Så laver jeg 22k boost med lav Q, så minder det lidt om en shelf. Mon det bliver et problem for mig at undvære?
Gain
Range
Omkring 6 dB er nok maximum jeg har brug for hver vej. 11 steps af 0.5 dB vil give mig 5.5 dB hver vej. Skal der tages mere fat er der sgu noget galt i mixet og så vil jeg hellere rette det digitalt inden jeg går analogt i kæden. No brainer tror jeg.
Lyd
Jeg har brug for noget, som er ret transparent når equalizeren er slået til, uden gain. Min G14 lyder jo super lækkert, men den kan næppe kaldes transparent, ligeså snart den er slået til. Jeg er interesseret i noget, der er så tæt på kilden som muligt mht. frekvens og stereobillede, og først begynder at tage fat, når jeg drejer på knapperne. Og da skal det ikke være en farvelade heller.
Her har jeg en del spørgsmål om hvordan den slags gøres - for hvad skal der sidde på outputtet og hvordan får man god EQ lyd uden at den også farver generelt? Da jeg allerede har en color box i min G14, så er jeg blot interesseret i en vellydende, men langt mere neutral solid state EQ.
Altså en "stram" lyd som ikke slører transienterne i signalet. En "hurtig" EQ om du vil :-)
Hård bypass
Hvis jeg skal have et 100% uændret signal igennem maskinen under bypass, er det så bare en relæstyret switch, som kortslutter fra in til out? Er det den bedste løsning?
Output trim
Output trim. Siger vel sig selv.
Knapper
Store knapper til gain og freq. Q er dog ikke så vigtig mht. størrelse. Nogle lækre, nasty knapper til inspiration? :-)
Jeg forstår ikke helt.
Vil du gerne have hjælp til at udvikle sådan en EQ? eller vil du gerne have konfirmeret dit valg med områder, bånd, gain osv?
Det nemmeste villle jo være at bruge Calrec Polar EQ'en på jakobs side, som udgangspunkt og så modificere den..
Jeg har fundet hjælpen til bygningen.
Hvad jeg er interesseret i, er ikke nødvendigvis konfirmering af mine valg, men måske nærmere det omvendte - altså meninger om hvad jeg kunne gøre bedre/anderledes. Og om der er noget jeg har overset.
Og bare generelle betragtninger om min muligheder.
Well.. mht hvilke bånd du vil have, hvor meget Q skal kunne varieres og hvor meget gain du vil have pr bånd, er jo kun op til dig..
Som nævnt tidligere ville jeg konstruere den i samme stil som calrec eq'en; rent opamp baseret. Glem alt om trafoer og rør (men det vidste du jo nok :) ) Hvis transistorer og FET's er uundgåelige, skal der ihvertfald regnes godt på at holde dem i deres lineære område.
Vær opmærksom på at rotary-switches med mange kontaktorer, i to lag(stereo) er rimlig pricey. Og du skal jo bruge en del :)
Derforuden skal du jo igang med en ordentlig omgang matching af komponenter (kondensatorer, modstande etc.)
Og ja, et "true bypass" laves med relæ eller switch der ligger indgang til udgang
Citat fra: Eicen Dato Januar 18, 2009, 02:42:26 PM
Well.. mht hvilke bånd du vil have, hvor meget Q skal kunne varieres og hvor meget gain du vil have pr bånd, er jo kun op til dig..
Måske, jeg ved ikke så meget om praktiske hensyn i forhold til f.eks. overlapninger af frekvensområder og design af shelving equalizers.
CitatSom nævnt tidligere ville jeg konstruere den i samme stil som calrec eq'en; rent opamp baseret. Glem alt om trafoer og rør (men det vidste du jo nok :) ) Hvis transistorer og FET's er uundgåelige, skal der ihvertfald regnes godt på at holde dem i deres lineære område.
Ok, hvad sidder der ellers i en Crane Song STC-8 compressor? Den er rimelig lineær når den er på, men ikke comper?
CitatVær opmærksom på at rotary-switches med mange kontaktorer, i to lag(stereo) er rimlig pricey. Og du skal jo bruge en del :)
Derforuden skal du jo igang med en ordentlig omgang matching af komponenter (kondensatorer, modstande etc.)
Jeg har sat lidt over 30k af inkl. betaling til ham der bygger den, men når du siger pricey hvad snakker vi så?
Skal du have variabel Q på mid-båndene?
Følgende er uden direkte skelen til dine ønsker men jeg er sikker på de ville kunne indarbejdes uden større hurlumhej. Så måske ikke det input du lige leder efter, men dog input du måske kan finde inspiration i... :)
Hvis det var mig så ville jeg matche komponenter og lave to EQP1 *) og to MEQ5 eqs med gain trin imellem og efter. Hvor fede gaintrin man kan lave med opamps ved jeg ikke men der findes jo fede opamps og selve konstruktionen er mig bekendt ikke så kunstfærdig og kan snildt nappes fra andre designs.
*) Jeg ville fjerne induktorerne fra High Boost så den bliver shelving, skille Low Boost og Cut ad, men jeg ville lade High og Low cut sidde omend i et par faste positioner og bare med et par in/out switches. In effect samme konstruktion som jeg har på min master eq.
Materialet lyder simpelthen så "urørt" bagefter en passiv eq. Hvis du kan undvære balancering i inputtet så kan du gå direkte ind i eq kredsløbet uden opamps, trafoer eller noget og hvis du kan undvære balancering i outputtet så kan du undgå den opamp der går til at lave det inverterede de af signalet.
Mon ikke det så kunne laves med de fire eq-kredsløb, 4 fede opamps (John Hardy 990'ere til 50$ pr. styk :) ...eventuelt 6 hvis man laver to Mid sektioner måske for at tilfredsstille antallet af mid-bånd...) og nogle gode switches?
Pris... Opamps for 1.700,-, fine switches ved jeg ikke hvad koster men skal der guldkontakter osv. så løber det også op, og så er der vel ud over kassen og frontpanelet for 5-600,- stumper inkl. strømforsyning og veroboard, så...hvad?....5K? Der skal jo en del switches til...
PS: Jeg er lige i dag blevet lovet at jeg får print og noget værk til en slags FET eq som skulle lyde helt forrygende. Men jeg ved intet om den i øvrigt indtil videre. Jeg skal nok lige sige til hvis den ser interessant ud og vi kan finde mere info på den. Eventuelt sutte lidt på Jakobs hjerne! ;D
Jeps, der skal Q på alle bånd, men nok ikke på shelves nødvendigvis.
Tak for forslagene jeg tager det til mig!
Du kan få en idé om hvad gode drejekontakter koster her: http://dk.farnell.com/jsp/search/browse.jsp;jsessionid=GC5OFKVZFRZPYCQLCIRJLTQ?N=1000190&Ns=PLS_MAN_BRAND_NAME|0&Ntk=gensearch_001&Ntt=elma&Ntx=&displaytext=&_requestid=162496 (http://dk.farnell.com/jsp/search/browse.jsp;jsessionid=GC5OFKVZFRZPYCQLCIRJLTQ?N=1000190&Ns=PLS_MAN_BRAND_NAME%7C0&Ntk=gensearch_001&Ntt=elma&Ntx=&displaytext=&_requestid=162496)
Det skal dog siges at Farnell er ret dyre, og at deres Elma udvalg ikke er ret godt. Elmas audioomskiftere: http://www.elma.com/Europe/English/Products/RotarySwitches_4/AudioSwitches_50.aspx (http://www.elma.com/Europe/English/Products/RotarySwitches_4/AudioSwitches_50.aspx)
PS: Jeg ser lige at jeg skriver om de der 990 opamps som om de er specielt lækre, men jeg har altså ikke hørt dem!! Jeg mente dem bare som et eksempel på nogle esoteriske komponenter og meget dyrere for en opamp bliver det vist ikke.
Har du i øvrigt set PASSEQ fra SPL? Jeg mener, for 30K kan du få lækre ting jo... :)
http://www.thomann.de/dk/spl_passeq.htm
Den er så vidt jeg kan orientere mig stort set præcis dét jeg har skitseret herover... ;)
Måske jeg skulle se at få lavet layout til sådan én som så vil være en solid udvidelse af min egen master eq...hmmmm...
PASSEQ opfylder desværre ikke mine betingelser mht. stereo control. Det er helt essentielt for mig.
Ellers et udmærket forslag.