Hejsa
Jeg har denne dejlige limiter, men mangler et diagram. Nogen der kan hjælpe?
MVH
Aldrig set et eneste Orland-diagram. DR må ha' dem - det er mit eneste bud..
Jakob E.
Tak for input Jakob. Jeg prøver at tage fat i dem.
DR havde ikke noget, det har Elberg til gengæld.
Deler du ud?
Jeg har dem ikke, jeg var ude i et show med en masse mods osv. men får ikke tid til det, så jeg kom ikke længere end at konstatere at Elberg har dem.
Jeg snakkede med Troels (Orland) før han døde, og vi havde en laaaang snak både om selve kredsløbet og om de forskellige versioner han havde lavet for DR osv osv.
Han har aldrig givet et diagram til nogen, men er blevet truet ved flere lejligheder, hvor nogen har ville lave kloner / kopier osv.
Husker knapt detaljerne, men er jo - 'bare', en brickwall limiter med ekstrem lav release tid (Han sagde vist noget med 1-100 micro sek), tror i får mest ud af bare at reverse engineer og lave gerbers / diagrammer.
Er mange år siden jeg har løftet låget af en orland limiter, men har set en 2-3 versioner både med front / knapper og print layout.
I må gerne PM eller poste her, hvis nogen har en orland limiter de vil låne ud, så skal jeg nok lave eagle files / boards / gerbers til frit brug.
Øv, jeg vidste ikke at han var død..
Findes firmaet endnu? Ved man hvem der sidder på det, eller om det er opløst?
Reverse-engineering er en fin mulighed hvis produktet er ude af kommercielt omløb - og der er flere af dem på DBA...
Jakob E.
Citat fra: gyraf Dato Oktober 19, 2015, 08:40:16 AM
Øv, jeg vidste ikke at han var død..
Findes firmaet endnu? Ved man hvem der sidder på det, eller om det er opløst?
Reverse-engineering er en fin mulighed hvis produktet er ude af kommercielt omløb - og der er flere af dem på DBA...
Jakob E.
Ja, han døde tilbage i 2012.
Tror ærligt at det gik lidt i vasken, og kan intet finde på - 'Orland Audio'..
Ja, har set på DBA, men de går for 1800 kr.. ærligt.. tror en 1176 / fet kompressor med meget høj ratio, og ekstrem lav release tid giver samme udfald.
Angående gyraf audio.. og ved ikke om jeg er for direkte, men er der stadig salg i hardware ano 2015? Og har du nye ting på tegnebrættet, eller mistet motivationen? :)
Måske skal vi prøve hos DR's reparations-afdeling - de må da bestemt have service-manualer?
Og jo - der er i dén grad stadig salg i hardware, vi har mere travlt end nogensinde før. Men ikke særlig meget i Danmark, af en eller anden grund - hér sælger jeg mest preamps som G2 og G9'erne.
Jakob E.
Citat fra: gyraf Dato Oktober 19, 2015, 12:55:39 PM
Måske skal vi prøve hos DR's reparations-afdeling - de må da bestemt have service-manualer?
Og jo - der er i dén grad stadig salg i hardware, vi har mere travlt end nogensinde før. Men ikke særlig meget i Danmark, af en eller anden grund - hér sælger jeg mest preamps som G2 og G9'erne.
Jakob E.
Okay..
Har du overvejet at lave med - 'total recall', med digital pots, rotary encoders, osv, som plugin via USB - men stadig med lyddelen og tubes bibeholdt?
Er nemlig selv i gang med det helt store projekt fortiden, .. En kort historie - hvis det er muligt?
Har produceret i over 12 år, loddet siden jeg næsten var kravlende - altid gået ekstra meget op i mix og mastering, har dog altid skulle kombinere et hav af plugins, for at opnå, hvad jeg ville lydmæssigt. (Her vil mange måske sige - dårlig kilder osv.)
Hardware mæssigt har jeg bare altid været en smule skuffet over det udstyr, der er tilgængeligt på markedet. (Har bygget et hav af 1176'ere, GSSL, Neve 33609..) Og jo de lyder slet ikke dårligt, og måske også en lidt dum udtalelse på et forum, hvor alle elsker deres udstyr som nyfødte.
For en 5-6 år siden fik jeg pludselig en idé, den er kommet og gået.. Jeg kontaktede en bekendt, Jesper Bo fra Tube Tech, og præsenterede ham for idéen, hvor han lød meget interesseret, men selvfølgelig sagde: 'Jamen du laver den bare, og sender en demo / præsentation' - Hvordan det så skal tolkes.
Har aldrig solgt high-end lyd udstyr før, og mangler egentlig også lidt en programmør i C - både til arduino kode, og til at lave plugins på pc / mac, der kommunikerer med boksen via USB.
Har du nogen erfaringer eller råd du vil give, så jeg ikke ender på maven henover et par paller nede på musikmesse i en baggård, imens en flok tyske buttede mænd på skift ødelægger min usb port? ::)
Kan selvfølgelig ikke bare sidde og ævle, uden at fortælle hvad det er jeg vil opnå og har i tankerne:
Det kommer til at være et ordentligt lokum - en 6 bånds M/S baseret lineær VCA kompressor, med rigtig, rigtig, rigtig, RIGTIG .. mange tubes.. transformers an mass...
- Nogen ville nok kalde det overkill på grænsen til vulgært..
Det er det sikkert også, men jeg vil! Både fordi jeg kan, og fordi ellers kan jeg bare bruge Melda, UAD, etc multiband kompressor plugins..
- Dog bygger jeg det hele med op-amps, og uden tubes først.. Både for at ha' en høj standard, lavt støj niveau, som bliver en rettesnor, og fordi det er en billigere - 'prototype', lettere at fejlfinde på, uden hele tiden skal skulle aflade lytter, osv osv osv.
Maskinen kan stå i racket, for bliver med en trådløs controller, med et giga touch display, fyldt med rotary encoders, plasma vu-meter, leds,.. og samtidig mulighed for bare at bruge den som plugin via USB.
Måske også muligheden for at bruge en tablet, smartphone som controller, eller via internettet, så en ven kan sidde i odense og få hjælp fra en amerikansk engineer, der også hører lyden.
Men alle de små detaljer kan fint tilføjes efterfølgende.
Både med så mange indstillinger, filter crossover frekvenser, (Både 6, 12, 18 og 24 dB slopes valg) - og ja, stadig linært.
'12 mono bånd', kompressorer, som alle kan justeres, og hvor du kan styre stereobilledet for hvert bånd (Og skabe amfiteater vokaler / mixes) - samt wet / dry både hvert bånd, og samlet for hele kompressoren.
Spektrum analysering, fasemeter og mulighed for at se dynamiske forskelle i grafiske koncepter, både som er set lidt hos plugins - men også nye måder (Så vidt jeg er orienteret?)
Alene det aktive filter har 94 op-amps, over 1600 smd 0,1% modstande, og over 172 analog multiplexers... som sagt.. nogen ville råbe - 'overkill'....
Hvordan jeg skal få presset så mange tubes ind i en rack maskine, både med støj, plads, og nok strøm til alt.. temperatur følere, blæsere og køling.... Nu er jeg ikke i VVS branchen, men det er da noget af et lokum.. ::)
Er på stadiet, hvor kredsløb stadig bliver designet, og på nuværende tidspunkt er det filteret jeg arbejder på.
- Hvad tænker du/i om sådan en maskine? Helt ærligt, uden at skulle skåne drømme eller ego..
Dét er et stort spørgsmål! og kunne godt give skrivekrampe.. :-)
- Hvor er du i verden - kan du komme forbi til en kop kaffe? Jeg sidder i Jægergårdsgade 152, 02F i Århus - tel 5129 2769
- Og hvad hedder du???
Jakob E.
Citat fra: gyraf Dato Oktober 20, 2015, 08:26:58 AM
... kunne godt give skrivekrampe.. :-)
Men uden at dine fingre falder af.. Og med det udstyr du har bygget taget i mente.. Hvad tænker du så?
- Tror helt klart jeg får mange udfordringer med fase problemer.. med filteret.. og måske enda switching støj på analog multiplexers? Ja og loddenakke, af at montere over 1000 smd komponenter.... ;D
Prøvede lige med 1 order og analog multiplexers, men dem jeg brugte og havde, gik kun fra gnd > vcc.. og vil gerne undgå dc offset / voltage dividers osv.. men virkede fint med 1v pos offset med funktions generatoren.. har ikke prøvet med musik endnu..
Har bestilt nye.. der både har neg, pos og gnd.. så nu må jeg se.. ;D
Problem no.1 i multibånds-kompressorer er at man ikke kan re-kombinere de individuelle bånd uden at få problemer i overgangene. Og det er desværre dén slags problemer som vores ører er meget følsomme overfor...
Man kan godt lave filtre der re-combiner OK, men de har til gengæld meget ringe sepatation (tror det er 3dB max, eller sår'n).
Jakob E.
Siden du siger - 'Problem no.1', betyder det så, at der er en hel liste du vil dele? ;D
.. Eller er vi henne i en argumentations-teknik, hvor man siger - 'for det første....', for at få brugt en masse vildledende tillægsord og ordvalg, der fjerner fokus på manglen af bevisbyrder?
- Såkaldt klogheds-fyld?.. ;D
Nå, men jeg er helt enig, og har både brugt meget lang tid på at finde de helt korrekte crossover-frekvenser, og på fase-plotting, for at få en idé om, hvordan overgangene kommer til at matche / udligne hinanden - ser kun store 180 graders faseproblemer med hvert 2. bånd i 3. order.
Derudover, så smider jeg et - 'bredt notch filter', ind før selve delefilteret, for at dykke 3 dB ved de samme crossover frekvenser, så unødvendige eq boosts ikke ødelægger ens opfattelse af - 'hvor det lyder bedst.'
- Vil ha' et delefilter, hvor alle kompressorer i bypass, og hvor skiften rundt i frekvenser, ikke giver nogen hørbar (!) forskel - ikke hvor lukket lyd bliver bedre på grund af et 3 dB boost.
Bruger butterworth både i 1., 2., 3., og 4. order, så gain vil være 3 dB i crossover uanset:
(https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d7/Linkwitz_vs_Butterworth.svg/300px-Linkwitz_vs_Butterworth.svg.png)
Men når du siger at re-combine og separation er dårlig, er det så fordi du har haft nogen konkrete problemstillinger?
- Ja, jeg hverken designer eller bygger et flere tusinde kroner prototype filter, for derefter at indse, at det har for dårlige specifikationer, så alle erfaringer og oplevelser er vigtige at få med, for at det her projekt skal lykkedes.
Husk at jeg matcher kondensatorer, og bruger 0,1% modstande.
En løs idé jeg lige fik, hvad tænker du umiddelbart om at man bruger et analog delay, der har et arbejdsområde fra 20 ms ned til 50 µs (50 Hz - 20 KHz) på hvert bånd, og så bruger ADC fra atmel chip (Eller ekstern 16-bit), hvor forholdet imellem fase bliver målt, og korrigeret i real time på alle bånd?
Ikke kun samligning af bånd som helhed, men også varierer fasen ved hver frekvens i hvert bånd, så timing af delay er frekvensafhængigt (og fase), og alle bånd arbejder hen imod et referencepunkt - er dét jeg prøver at formulere. ;D
Ligesom når man laver Phase Looked Loops.. så er samme problem vel bare om man kan undgå store 359 til 1 graders skift, når det er et grænseland?
Som sagt, en løs idé..
- Hvad tænker du?
Var der selv, prøvede i lang tid at lave en hæderligt-lydende multibåndscomp - forgæves.
..prøv at lave et fase-plot af re-kombinationen af dine filtre: Selv når man laver nær-perfekte summeringer i frekvens-domæne, flytter man bare problemet over i tids-domæne.
Det nærmeste jeg kom på noget ordentligt var et første ordens lavpas, og så signal-minus-lavpas for at lave højpas. Dette giver en masse snavs i frekvensdomæne, men er meget bedre i tidsdomæne. Til gengæld ka' man kun lave eet knækpunkt med mindre man roder sig ud i noget stort, der nok hellere burde realiseres i DSP alligevel. Og når først man begynder at gain-regulere på del-båndene, "passer" re-combiningen ikke længere helt.... Lidt ligesom den mekanisme der giver intersample-peaks over 0dBFS i digitale redigeringer..
Jakob E.
1. orden lowpass signal, der udfaser lave frekvenser fra et fuldt spekret signal for at få et - 'highpass' signal (Hvis jeg forstod din forklaring korrekt.), lyder for mig som dømt til at være fyldt med artifacts og metalklang lyd?
Med fare for at fornærme dig, så lyder det altså ikke som om du gjorde dit bedste, hvis det her var den bedste løsning du fandt, da du eksperimenterede med multibånds komprimering..
Har ikke selv tjekket deres filtre, men både Drawmer 1973, TubeTech 2BM og Acustica (sidstnævnte ligner en tubetech klon).. Men de har da 3 bånd? Ikke for at fornærme nogen.. men du laver verdenskendt udstyr til nogen af de bedste mennesker i musikbranchen, og så påstår du at du ikke kan lave et aktivt / passivt delefilter uden kritiske faseproblemer? Ærligt.. Jeg tror ikke på dig.. ::)
.. Men prøver ikke at irritere dig, eller at gøre mig uvenner med dig.. :)
DSP IIR filter har strejfet mig, men så kom jeg hurtigt til konklusionen, at så kunne jeg lige så godt bare lave det hele som et plugin. Hele idéen med at lave det i den analoge verden var at få den - 'helt store opløsning', som digital bare ikke kan hamle op med, uanset hvor mange gange oversampling man kører med.
Det med at delefrekvenserne ikke kommer til at passe, når man justerer volumen på de individuelle bånd, vil jeg fikse ved at kombinere alle filter signalerne, for derefter at lave - 'crossover frekvens matchende', shelf filtre, der kommer til at være præcis som volume kontrol.
Tja.. Hvis man får styr på frekvensspektret først, og derefter korrigerer med analog delay på de forskellige bånd, så ser jeg egentlig ikke de store problemer i at få det til at virke?
- Men du har ret i at det ikke bare er et par op-amps, 2-pole switches og en håndfuld komponenter.. et sving med trylle-loddekolben, og en Harry Potter spell råbt ud i rummet.. :)
Grunden til at jeg overhovedet finder elektronik spændende er, at der altid er uforudsigelige problemstillinger og variabler, som hverken spice programmer, tonsvis af sider med beregninger og grafer kan ta' højde for - Det uforudsigelige ulogiske element.. (Eller i hvert fald manglen på hjernekapacitet til at gennemskue alle mekanismerne.)
Har desuden lige læst hurtigt om tube tech's 2BM multibånds kompressor, og de kører 6db/oct - 1. ordens filter - Så de har nok selv haft deres kvaler med et godt filter?
..Nå ja, de fleste plugins, der bliver lavet prøver i større eller mindre omfang, at emulere de - 'faseskift', analoge eq's har, for farvning og - 'analog feel', så så længe det lyder godt? ;D
- Ja, det lød næsten som en fribillet til at lave et dårligt filter.. ;D
Har du hørt på f.eks Drawmer 1973 og TubeTech 2BM? Der er en ret gode grunde til at multibånds-comps sjældent bruges i musik, men ofte i radiotransmission/film/video/reklame-lyd. At lave dem med rør er en lidt mærkelig idé imo, lidt som at sætte sig mellem to stole...
Jakob E.
Har hørt 2BM.. Synes dog den virker lidt slatten, men har heller aldrig været til opto. ;D
Inde for elektronisk musik bliver multibånds-komprimering brugt flittigt både til vokaler, stacked-leads, pads, basses - alle steder hvor lav mellemtone-dynamik skal beherskes og lyde konstant tyk (Ligesom man gør med speaker stemmer i reklamer / biograf trailers), derefter bruger man sidechain, for at få lidt dynamik tilbage i mixet.
Multibånd kan også bruges som de-esser, og hvis der er nasale midlertidige harmonier ved nogen toner / harmonier - generelt for at få en mere konstant tyk / behersket lyd.
- Selv da jeg producerede med cutfather, brugte jeg rigtig meget multibånds-komprimering for at få - 'in your face', vokal lyd / tykke elementer.
Mange vokalister bevæger sig altid i forhold til mikrofonen, og dermed opstår der ændring / skift i mellemtone response osv. - fuldstændig som når du ændrer afstanden på en mikrofon foran en guitarforstærker, hvor det enten er for bassy eller for tyndt - hvis du blot eq'er - 'for bassy', væk, så ender den generelle lyd med at blive tyndere, hvor den måske havde en fin fedme før - bortset fra lidt dynamisk resonans.
- Har du forresten ikke selv lavet en dynamisk eq? ;) (G21)
Er klart hvis man mixer jazz, ballader eller andet blidt, dynamisk songwriter nænsomt musik, at man så ikke bruger / kender så meget til multibånds kompressors, både fordi normerne er lidt anerledes inde for genren, og fordi man fokuserer på at bibeholde en masse dynamik.
Inde for - dubstep, drumstep, dnb, harddance, elektro, trap.. og alt hvad der bliver spillet i radio'en fra usa, så er multiband komprimering både til elementer i mixet og til mastering - uden dét så er man ikke up-to-date med lyd.
Om det er over-komprimeret og mangler liv, er en hel anden snak (Som jeg ikke orker!), men folk har et behov, jeg gerne vil dække - eller i det mindste prøve.. ::)
- At folk i branchen bliver ved med at rykke grænserne og udvikler tolerance for, hvornår lyd er blevet komprimeret nok, er ikke min hovedpine. ;D
Den analogi med stolene, giver ikke helt mening for mig i den her sammenhæng?
Jeg vælger tubes til kompressor-delen, for at få even harmonic distortion.
- Kan du forklare hvorfor det er en mærkelig idé?
G21'eren snyder sig uden om re-kombineringen af båndene :-) Langhåret, men det virker. Se evt review i "Sound On Sound" for forklaring..
Grunden til at rør lyder godt i kompressorer er IKKE deres forvrængningsprodukter (i så fald ville det være super-let at lave plugins) - men at forvrængningen er en slags første-ordens funktion af level - plus en række kaotiske (i reel matematisk forstand) fænomener i audio-transformerne.
Jakob E.
Ja, du kører med parallelle bånd.. Og det skaber overhovedet ingen fase problemer? Især når man tænker på at du bruger spoler.. :)
- Meget smart at mætte transformerne med variabel impedans. ;)
Så du mener ikke at hverken lige eller ulige harmonier fra - 'grundtonen', skabt af komponenter / rør er med til at farve og fedme lyden?
Desuden svarede du ikke på spørgsmålet omkring, hvorfor det var mærkeligt at bruge rør..?
'... er en slags første-ordens funktion af level..' - Se det her virker ikke engang som noget teknisk konkret korrekt, .. ;D
- Kan du definere helt præcist hvad du mener med - 'første-ordens funktion af level'? Snakker vi frekvenser, elektroner i vakuum, eller magnetisk flux.. ? Første orden.. du hentyder til et filter? - Hvilket filter? Hvilken funktion og i forhold til hvad? Og hvilket level / niveau.. lyd?
Hvis du med - 'kaotiske fænomener', i audio transformerne mener - super-position baseret - 'støj', fra elektroner i kernematerialet, der kolliderer rundt i tilstande, der kan være - 'alle tilstande', så forstår jeg hvad du mener.
...det er dét jeg mener; det gir' ingen mening at skrive om det alt sammen hér...
Beklager at jeg genopliver denne tråd - jeg ville bare sige at jeg gladeligt stiller en Orland limiter til rådighed til låns, hvis nogen vil reverse engineer'e den.
Jeg har to stk. stående i Roskilde.
Der er ingen grund til at undskylde for at revive en tråd hér. Det er ikke til at vide om nogen er kørt fast i et projekt, og et tilbud som dit pludselig kan åbne nogle muligheder.
*like*