GroupDIY.dk

DIY => Projektspecifikt! => Emne startet af: Luny Tune Dato Maj 16, 2006, 02:49:44 PM

Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Maj 16, 2006, 02:49:44 PM
Jeg har et ønske om at få mig en simpel sum-eq.

Simpel, fordi mine mixes stadig skal mastereres så jeg ønsker mig ikke umiddelbart en kirurgisk eq, men dog en fornuftigt god eq.

Det simpleste, og efter hvad jeg har ladet mig fortælle faktisk også meget vellydende til netop dette brug, er en passiv eq.

En passiv eq har jo det minus at man efter den har brug for at få kompenseret for tabet af gain igennem den.

Hér er det så at jeg tænker på at min GSSL har et par egenskaber som måske kunne gå fint i spænd med netop et passivt eq-kredsløb. Dels tager threshold fat så tidligt at knappen stort set altid står lige omkring kl. 3 og dels er der ret meget gain makeup til rådighed. Disse ting tænker jeg måske ville passe helt fint i denne forbindelse.

Og så tænker jeg på at bruge GEQP-1A som udgangspunkt men ændre lidt i kredsløbet hen imod det jeg tror vil tjene mig godt.

1. Jeg vil gerne have at High Boost er shelf og ikke bell som i det oprindelige Pultec design.
2. Jeg har ikke brug for noget særligt i Hi Cut afdelingen, men da det nu er indeholdt i designet så begrænser jeg det bare til de to højeste værdier i det oprindelige design.
3. Det er cool med noget kontrol i bunden, men jeg vil gerne bytte 25 Hz området ud med 80 Hz.

Herunder har jeg så postet et diagram som det kunne være rigtig rart at få andre øjne på.
Jeg er klar over at jeg skal ha' skilt tingene ad på High Boost Frequency switchen (SW1) med en kondensator pr. frekvensområde og måske vil jeg også tilføje flere områder da jeg jo har fjernet spolerne og dermed har mulighed for op til 12 områder på f.eks. en 12x1 Lorlin switch. Før jeg giver mig i kast med den del af det og udregning af frekvenser vil jeg dog gerne lige høre om det overhovedet kan lade sig gøre at gøre det på denne måde. Og om der skal noget til at tilpasse impedansen når jeg vil smide signalet i inputtet på GSSL'en?

Det ændrede diagram ser således ud foreløbig. Ser det tåbeligt ud?

(http://www.tunetown.dk/download/SumEQ.jpg)

Jeg tænker på at lave en ny kasse indeholdende GSSL'en og EQ'en, lave en fed ny frontplade og så lade den være snøret fast op på master insertet på pulten og så genbruge min nuværende frontplade til den næste GSSL jeg bygger og som jo så i øvrigt kommer til at være efter Jakobs nye reviderede design. :P
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: gyraf Dato Maj 16, 2006, 05:35:48 PM
Det ser jo helt fornuftigt ud, tror jeg!

Drop det der med at beregne high-shelve-kondensatorerne - der er ret komplekse impedanser på spil her. Byg i stedet konstruktionen op på bagsiden af et frontpanel, monteret med switche og pots - og prøv dig frem med forskellige kondensator-værdier til du har noget der spiller godt i dine ører.. Enhver rigtig nørd bør alligevel have et bredt udvalg af forskellige små wima-kondensatorer på lager..

Du skal være opmærksom på at indgangsimpedansen er ret lav i pultec-filteret - så den skal helst drives fre "pro" udstyr, dvs. hjemme-hifi-udstyr kan nok ikke rigtig være med hvis det skal lyde godt.

Citat
jeg vil gerne bytte 25 Hz området ud med 80 Hz.

Bare flyt low-kondensatorerne et "hak" op i værdi.

Og overvej i øvrigt om du ikke også gerne vil have to low-frekvens-switche, een til boost og en anden til cut. Ikke bare ville dette gøre tingen mere fleksibel, det ville også gøre det muligt at bruge (to) 1x12-switche i stedet for en 2x6, hvilket vil kunne give flere steps..

Hvis du ender med at synes at du alligevel har for lidt gain i SSL'en, er der masser af "gratis" gain at tage af hvis du skifter seriemodstandene i SSL'ens 5534-input-trin til noget lavere.

Jakob E.
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Michael Dato Maj 16, 2006, 06:09:00 PM
Citat fra: "gyraf"Enhver rigtig nørd bør alligevel have et bredt udvalg af forskellige små wima-kondensatorer på lager..
Jakob E.
:mrgreen:  LOL......hahahaha............ :lol:
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Maj 16, 2006, 06:13:00 PM
Uuuh, superhjælpsomt! Tusind tak, Jakob! :D

Jeg vil rigtig gerne have forskellige frekvensswitche for boost og attenuate. Men jeg skal godt nok liiiige ha' vredet cellerne lidt for at hitte ud af hvordan jeg smider det ind. Kan jeg simpelthen dele den opgave der nu udføres af 2x6 switchen ud på to 1x12 switche. Er det så simpelt?

Godt tip at hente gain ved seriemodstanden ved 5534'eren. Kunne man forestille sig det ville være smart at smide en trimmepot ind dér og så kunne justere sig frem til unity gain med den?

Hehehe Ja, "stumper" skal man have liggende i overflod så man lige kan implementere de fixe tips du kommer rendende med hele tiden!! :P

Den skal i øvrigt udelukkende drives af master insertet på min Soundtracs pult. Det burde være "pro nok". :D
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: gyraf Dato Maj 16, 2006, 06:23:52 PM
CitatEr det så simpelt?

Ja, desværre   :D

Citatat hente gain ved seriemodstanden ved 5534'eren. Kunne man forestille sig det ville være smart at smide en trimmepot ind dér og så kunne justere sig frem til unity gain med den?

Nææ, så let er det ikke dér: Du er nød til at have ret præcis ens modstande til + og - indgangene, ellers hærger du CMMR. Ikke engang et stereo pot er godt nok. Hvis du finder ud af at du mangler gain (og det er jo langtfra sikkert, der er meget i SSL i forvejen), skal du bare skifte de fire modstande, to i hver kanal, til noget mindre. Halvering af værdi=>6dB mere gain.

Og nu vi er ved det - hvorfor ikke lave eq-tingen i stereo, så den track'er i sig selv, uden fedten med knapper for at få rigtig balance. Så kan du ganske vist kun få 6 stillinger på hvert pot (med mindre du går væk fra de print-monterede typer)

Jakob E.
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Maj 16, 2006, 09:42:37 PM
Ja ok, jeg blev lige lidt overfrisk da du sagde seriemodstanden ved 5534... Så tænkte jeg i ental. :oops:
Nå pyt, som du siger er der meget gain i SSL'en og desuden er det ikke så vigtigt igen. Men god pointer med hensyn til halvering af værdien=6dB mere gain. Det kunne jo godt være nødvendigt. Og endelig vil det jo være god stil at konstruere det ordentligt hvis dette nu skulle vise sig at være interessant for andre. Så bør man jo levere det pænt og ordentligt videre. :)

Jeg vil afgjort lave den ved at montere switches og pots på frontpanelet, så jeg behøver ikke holde mig til printmonteringsbarlige switches.

Hmmm...det betyder ud over switchene at jeg skal bruge 4 gode dual pots. Jeg købte et godt dual Alpha pot til min pult med ledende plast eller cermet baner. Kostede vist godt 115,- pr. stk. Jeg skal op i den kaliber, ikk'?

EDIT: Hér skrev jeg at jeg troede 6 positioner ville være fint pr. frekvensvalg, men hey...hvad med bare at gøre det ordentligt og udnytte muligheden for at få mere nuanceret kontrol? Klart jeg skal da have de valgmuligheder jeg kan få! :wink:

EDIT EDIT: For en sikkerheds skyld vil jeg lige spørge om det stadig er en god ide at bevare trafoen i inputtet til dette setup?
Jeg spørger fordi du på et tidspunkt sagde at det ikke vil gøre den store forskel om man monterede trafoer i GSSL'ens input. Når jeg nu har taget dette kredsløb ud af den sammenhæng det ellers var tiltænkt så vil jeg bare lige sikre mig... :)
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: gyraf Dato Maj 17, 2006, 09:22:07 AM
CitatHmmm...det betyder ud over switchene at jeg skal bruge 4 gode dual pots. Jeg købte et godt dual Alpha pot til min pult med ledende plast eller cermet baner. Kostede vist godt 115,- pr. stk. Jeg skal op i den kaliber, ikk'?

Kommer an på mange ting. Jeg ville bygge prototypen med standard stumper, og så opgradere de ting der irriterede mig. Dyre pots er altid godt, men check lige standardstumperne ud først..

CitatFor en sikkerheds skyld vil jeg lige spørge om det stadig er en god ide at bevare trafoen i inputtet til dette setup?
Jeg spørger fordi du på et tidspunkt sagde at det ikke vil gøre den store forskel om man monterede trafoer i GSSL'ens input. Når jeg nu har taget dette kredsløb ud af den sammenhæng det ellers var tiltænkt så vil jeg bare lige sikre mig

Du behøver ikke input-trafoen, men den er god at have fordi den gør inputtet balanceret-på-den-fede-måde, så du ikke behøver at bekymre dig om balancering af det du sender ind.. Lydmæssigt laver den en hel del mere end den ville i SSL-input'et - simpelt hen fordi impedanserne (og dermed strømmene) er meget højere her..

Jakob E.
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: hookah Dato Maj 17, 2006, 11:33:20 AM
istedet for at smelte peq´en sammen med en gssl..
Ville det så ikke være sjovere at have ham som et selvstændigt apparat ??
- Men kunne jo bare lave en fattigmandsugave, og f.eks erstatte SRPP trinet med en opamp ??

eller....
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: gyraf Dato Maj 17, 2006, 11:47:57 AM
..Jo, eller man kunne lave en helt-passiv version, der bare skulle gaine's efter..
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Maj 17, 2006, 02:05:16 PM
Jeps. Sådan en kunne man OGSÅ lave. :D

DIY STYRER!!
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Maj 17, 2006, 02:17:45 PM
Citat fra: "gyraf"Jeg ville bygge prototypen med standard stumper, og så opgradere de ting der irriterede mig. Dyre pots er altid godt, men check lige standardstumperne ud først..
God ide. jeg tror også jeg vil "nøjes" med switche der giver mig 6 positioner at arbejde med til at starte med. Bare for at komme i gang og få en fornemmelse af denne måde at arbejde på, som jo er lidt "point to point"... Det har jeg ikke prøvet før. Det bliver sjovt.

Citat fra: "Gyraf"Du behøver ikke input-trafoen...
Jo, jeg gør!

"Hej! Jeg hedder Torben. Jeg er trafoholiker!" 8)

Hehehe Ja, når du skriver at den "laver noget" lydmæssigt så SKAL de i. :P

Nu specificerer du jo Lundahl 5402'ere. Er det vigtigt det er dem, eller er OEP lige så fint? Jeg har jo et par 5402 siddende i outputtet på GSSL'en som jeg kunne flytte her til og kunne så smide et par OEP'er der ned i stedet...

EDIT: Måske jeg hellere skulle spørge: Hvad er det der gør at det f.eks. er ligemeget om der sidder Lundahl eller OEP i outputtet på GSSL'en, men at det ikke er ligemeget i outputtet på G1176?
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: gyraf Dato Maj 18, 2006, 09:41:40 AM
CitatNu specificerer du jo Lundahl 5402'ere. Er det vigtigt det er dem, eller er OEP lige så fint? Jeg har jo et par 5402 siddende i outputtet på GSSL'en som jeg kunne flytte her til og kunne så smide et par OEP'er der ned i stedet...

EDIT: Måske jeg hellere skulle spørge: Hvad er det der gør at det f.eks. er ligemeget om der sidder Lundahl eller OEP i outputtet på GSSL'en, men at det ikke er ligemeget i outputtet på G1176?

5402'erne bør nok komme over i inputs'ene på Pultec'en.

Både fordi Lundahl er bedre end OEP til at arbejde med uforudsigelige source-impedanser  (der er simpelthen højere primær induktion i LL), og fordi OEP opfører sig rigtig pænt når de drives fra meget-lave impedanser, sådan som SSL'en's udgange kan levere.

Et andet punkt er at LL (måske) bedre kan overføre signal til de meget komplekse impedanser som det passive filter udgør når man begynder at skrue på knapperne..

Jakob E.
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Maj 18, 2006, 10:15:24 AM
Super! Tak igen igen igen, Jakob. :D

Disse ting kan måske virke basale når man er på et vist niveau af teknisk forståelse, hvad ved jeg, men ud over den tekniske indsigt har du også en unik forståelse for teknikerens behov når vedkommende sidder og skal arbejde med maskinerne i praksis. Du er en uvurderlig kilde af information for os alle, og vi er nok mange der håber en dag at kunne give lidt igen. Tøv ikke med at spørge, vel? :wink:

Jamen, altså jeg kan slet ikke få armene ned. Jeg har lige lavet den fedeste frontplade til projektet og er få timer fra at bestille alting. Så kan jeg bygge min længe savnede sum-eq. :P
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Black Dog Dato Maj 18, 2006, 10:22:20 AM
Citat fra: "Luny Tune"Jamen, altså jeg kan slet ikke få armene ned. Jeg har lige lavet den fedeste frontplade til projektet og er få timer fra at bestille alting. Så kan jeg bygge min længe savnede sum-eq. :P

Sweet..!

Husk at tage en masse billeder, så vi andre kan følge med i dit projekt :D

*henter popcorn og flytter den gode stol hen foran puteren*
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Maj 18, 2006, 11:10:09 AM
Hehehe :D

Jeg har lige købt sådan et lille digitalt skodkamera for 299,- i Kvickly og om ikke andet så kan jeg i hvert fald dokumentere lidt med dét. Jeg ser om jeg kan låne et bedre. :)
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Michael Dato Maj 18, 2006, 01:32:56 PM
Citat fra: "Luny Tune"men ud over den tekniske indsigt har du også en unik forståelse for teknikerens behov når vedkommende sidder og skal arbejde med maskinerne i praksis. Du er en uvurderlig kilde af information for os alle, og vi er nok mange der håber en dag at kunne give lidt igen.
Så sandt som det er skrevet. Jeg læser alt hvad der kommer, og fatter kun lidt...... og så er det alligevel, at der en gang imellem pludselig er noget jeg har læst, der gi'r mening når jeg sidder med en eller anden problematik. Du er et meget inspirerende og lærerigt menneske at kende, Jakob. :D
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Maj 18, 2006, 10:15:32 PM
Så er stumperne bestilt + nogle ekstra kondensatorer så jeg kan justere + et stort sortiment af modstande....og nogle ekstra switches.......potmetre.......1 kg loddebly.....hehehe :)

Hvem er det nu der sælger kasser uden frontplade?
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Michael Dato Maj 19, 2006, 01:10:03 AM
Fedest Torben. Jeg kan forsikre dig om, at jeg er ligeså spændt på den som du er, hahaha :D
Det er Benkler der sælger kasserne:http://www.robeshop.de/2006geh/assets/s2dmain.html?http://www.robeshop.de/2006geh/index.html
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Maj 20, 2006, 08:23:11 PM
Jeg står lige foran at skulle bestille frontplade hos Schaeffer. Hvordan var det nu at hullerne ikke passede helt? Sad de en lille bitte smule for langt fra hinanden både horisontalt og vertikalt? Eller husker jeg forkert?
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Black Dog Dato Maj 20, 2006, 08:27:26 PM
Citat fra: "Luny Tune"Jeg står lige foran at skulle bestille frontplade hos Schaeffer. Hvordan var det nu at hullerne ikke passede helt? Sad de en lille bitte smule for langt fra hinanden både horisontalt og vertikalt? Eller husker jeg forkert?

Jeg kan sgutte huske det. Men du kan nappe hullerne fra denne .fpd-fil jeg har lavet..

http://www.mentol.dk/diy/upload/Benkler_2he.fpd
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Maj 20, 2006, 09:29:25 PM
Arh! Skidegodt. Tak for det! Så kan jeg bestille. Ser den ikke cool ud? :P
http://www.tunetown.dk/download/PassEqGssl.fpd
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Black Dog Dato Maj 20, 2006, 09:56:45 PM
Citat fra: "Luny Tune"Arh! Skidegodt. Tak for det! Så kan jeg bestille. Ser den ikke cool ud? :P
http://www.tunetown.dk/download/PassEqGssl.fpd

Jo, den ser mega-fed ud  :!:

Men du har da glemt at tilføje et HPF til GSSL'en :)
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Maj 20, 2006, 10:52:47 PM
Mja...jeg har jo overvejet det, men jeg synes sq at når mine mix spiller som de skal så lyder comp'en også bare fuldstændig som den skal. Jeg TROR ikke det rigtig er min stil at eq'e på sidechainen. Hver eneste gang jeg har gjort det førhen (på andet gear ganske vist) har det slået mig at der er "noget der ikke stemmer". Jeg hører at compen burde gøre noget men det sker ikke og pludselig sker der noget andet som styrer comp'en hvor jeg så undrer mig over hvor kontrollen blev af lige før...agtigt.

Kunne måske være interessant om der er nogen som har oplevet sådan noget med GSSL'en med sidechain filteret i?

Jeg bliver måske klogere en dag, men så må det koste mig 500 dask til en ny frontplade... DIY STYRER!!! :P

I hvert fald tak for at du nævnede det. Man kan netop godt komme til at misse noget når man sidder og nørder med design af det skidt her og skal beslutte om der skal stå "Frequency", "Band" eller bare "Hz" eller hvad... :roll:
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Michael Dato Maj 23, 2006, 08:42:35 PM
Citat fra: "Luny Tune"Arh! Skidegodt. Tak for det! Så kan jeg bestille. Ser den ikke cool ud? :P
Total lækker :mrgreen:  Blæder mig sgu' til foto's og et lille lyt. :D
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Juni 05, 2006, 11:23:41 PM
Lars!!! :D

Kan du huske hvordan du loddede OEP'erne op til outputtet på GSSL'en?

Jeg synes ikke jeg kan finde nogen anvisninger nogen steder...
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Black Dog Dato Juni 06, 2006, 10:26:04 AM
Citat fra: "Luny Tune"Lars!!! :D

Kan du huske hvordan du loddede OEP'erne op til outputtet på GSSL'en?

Jeg synes ikke jeg kan finde nogen anvisninger nogen steder...

Jeg har monteret mine 1:1 ved at serie-forbinde de primære og parallel-forbinde de sekundære viklinger..

Der er mere info her -->  http://www.oep.co.uk/

Fandt du forresten ud af, at lave de udregninger af frekvenserne?
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Juni 06, 2006, 10:54:37 AM
Nej, Jakob anbefalede at jeg simpelthen eksperimenterer/lytter mig frem til de kondensator værdier der virker for mig. Noget med at der er nogle impedanser på spil som er svære at regne med.

Jeg har jo fjernet induktorerne så mit Hi Boost er shelving lige nu, men jeg tror sq at jeg vil have dem tilbage i spil og så køre med en meget bred Q i stedet. Det lyder altså rigtig fedt på sum også. Holger mindede mig lige om det da jeg var inde hos ham. På et fornuftigt mix kan man virkelig åbne for hele den øvre ende af spektret ved bare at hæve en halv dB ved 18K med meget bred Q (0,4-0,5) og det er netop dén type operation jeg har brug for. Også et godt lo-shelf. Sådan mere generelle tiltag. Denne eq rammer sømmet lige på hovedet. Så kan mastering teknikeren altid fedte lidt med de sidste fine detaljer, men det gør jo også bare dét job endnu nemmere.

Tusind tak for hjælpen med OEP'erne! :D

Jeg har bytter et par OEP trafoer for en kasse til GEQP'en med Michael. Så smider jeg dem lige på et print så han kan smide dem direkte i hans GSSL. Så bliver HAN også glad. :P

Jeg har ganske enkelt min GSSL siddende fastsvejset på mit master out på pulten efterhånden. Jeg prøvede lige i går at pille den af og lige lytte til det jeg er i gang med uden. Jeg tænkte at det nok lige er en god ide at checke om det nu også klæder det i stedet for at have den siddende på pr. automatik.... Lyttede i ca. 12 nanoskunder.... WOW! For satan det er fedt med trafoer! :P Den kommer aldrig af igen. Hehehehe

(EDIT: Jeg har ikke glemt mic demoen...! :wink: )
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Juni 06, 2006, 11:23:40 PM
Citat fra: "Black Dog"Husk at tage en masse billeder, så vi andre kan følge med i dit projekt :D

*henter popcorn og flytter den gode stol hen foran puteren*
Jamen, så starter vi da! :P

Jeg fik frontpladen i dag...Hold kæft hvor blev den fed!! Så fed at jeg synes ikke helt knapperne er fede nok til den. Herunder et sted er der også et billede med nogle alternative knapper som jeg så desværre ikke har nok af, men ellers må jeg bare finde nogle som vil passe til fronten. Nåmn, indtil videre må "Gyraf knapperne" sidde på og det er jo ikke fordi de er grimme eller noget, men de egner sig nok bedre til en sort frontplade hvor de ser liiige knap så buttede ud. Jeg vil gerne høre hvad I andre synes. Er det cool med disse knapper oder...?

(Jeg beklager den ringe kvalitet, men man kan se hvad der skal ses endnu. Bliver det mere krævende så låner jeg lige et ordentligt kamera.)

Her ligger en video hvor jeg panner over hele frontpladen med "Gyraf knapperne" lagt oven på, powerswitchen monteret i, og meteret holdt på. (http://www.tunetown.dk/diverse/gssleq/gssleqvideo.AVI)

Og hvis der er nogen der ikke kan se ovenstående AVI film, så er her et (skod)billede af Gyraf knapperne lagt oven på:
(http://www.tunetown.dk/diverse/gssleq/gyrafknapper.jpg)

Her et billede med alternative knapper. Man kan bedre se indgraveringen hér:
(http://www.tunetown.dk/diverse/gssleq/retroknapper.jpg)
Jeg synes det er en fed detalje med pyntemøtrikken på powerswitchen. Det betyder så at man faktisk spænder switchen fast bagfra da pyntemøtrikken kun kan skrues fast med 2 omgange. Den ser lige lidt "dyrere" ud. :D

Og bagsiden med switches før montering af komponenter:
(http://www.tunetown.dk/diverse/gssleq/switchesmonteret.jpg)

Det var så hvad jeg nåede i dag. :)
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Black Dog Dato Juni 07, 2006, 08:28:08 AM
Fed reportage, Torben - tak for det :D

De knapper du har fundet der passer rigtig godt til fronten, synes jeg..

Ang. shelf VS bell tror jeg du har ret i, at det ikke vil være dumt med en bell-curve i toppen, evt. en der kan fungere ned i mellemtonen også..
Jeg bruger tit en bell til at booste og shelf til at cutte i toppen og bunden. Men ingen regel uden undtagelser, selvfølgelig..

Hvad med at beholde Q-funktionen, men lade den blive inden i kassen?
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Black Dog Dato Juni 07, 2006, 08:33:53 AM
*henter flere popcorn - stolen blir' hvor den er*

:D
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Juni 07, 2006, 08:53:45 AM
Ja, eller bore et 2mm hul lige midt mellem de fire knapper til topfrekvenserne, sætte en trimmer inde bagved (og måske et lille Letra-Set "Q" over det lille hul)...? :)

Vedr. graveringen så er det altså rigtig fedt ud med denne tykkelse tekst. Det ser ikke umiddelbart ud som om det er indgraveret men teksten står bare rigtig flot og har, netop på grund af at det jo ER indgraveret, en god dybde. MUMS! Den er rigtig flot i virkeligheden. :D

Eneste "problem" er at smider jeg induktorerne i kredsløbet igen så kan jeg sq ikke hitte ud af at regne mig (eller bare sjusse som nu!) frem til frekvenserne fordi de griber så meget ind i hinanden. Men så må jeg jo "bare" holde mig til værdierne i Jakobs design. Det er jo utvivlsomt også helt fint, men mere målrettet mod brugen som sum-eq var bare tilsigtet.

Igen, DIY styrer!! Jeg kan jo bare lave om på den igen en dag når jeg får bedre styr på det! :P
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: gyraf Dato Juni 07, 2006, 11:21:37 AM
:shock: Nøøjjjj, hvor ser det godt ud!!!
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Juni 08, 2006, 05:10:06 PM
Uuh, tak! :D

Jeg er ved at høvle kondensatorer på switchene og wire dem op med potsene. Man skal liiige holde tungen lige i munden når man skal holde styr på left/right sådan "point to point" her når jeg sidder og hitter på hvordan undervejs... Men det er sjovt! :P
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: gyraf Dato Juni 08, 2006, 05:19:43 PM
Prototyp'ning ka' være et værre rod:

(http://www.gyraf.dk/tmp/Proto.jpg)

:P

Jakob E.
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Juni 08, 2006, 06:05:22 PM
Hehehe Jeg nærmer mig... :D
(http://www.tunetown.dk/diverse/gssleq/proto.JPG)
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Michael Dato Juni 08, 2006, 09:58:27 PM
Nøiii for dælan da Torben, det ser denundenhylemig overlækkert ud :D
Respekt si'r jeg bare, respekt. Og DIY styrer.
Supercool med de alternative knapper. De er slet ikke alternative, de er skabt til din maskine :mrgreen:
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Juni 08, 2006, 10:28:32 PM
Så skal GSSL'en, trafoerne og et lille print med tre modstande og en kondensator flyttes over i kassen, frontpladen på, og så er det bare rock 'n roll!! :P
(http://www.tunetown.dk/diverse/gssleq/switchesdone.JPG)
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Black Dog Dato Juni 08, 2006, 10:32:20 PM
:twisted:
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Juni 10, 2006, 04:15:50 PM
Så blev den færdig! :P

(http://www.tunetown.dk/diverse/gssleq/completeoutside.JPG)

Dvs. der er lige to ting jeg skal have styr på.

Den nemme er at jeg er kommet til at montere frekvensvalget omvendt. Altså kondensatorene i omvendt rækkefølge. Det er jo bare at bytte dem rundt.

Den mere tricky ting er at jeg synes at når jeg hæver diskant så er det som om at det er et monosignal med diskant på jeg mixer ind i signalet. Det er som om at jo mere jeg hæver diskanten desto mere klapper signalet sammen mod midten. De andre, Lo-cut, Lo-boost og Hi-cut, har ikke dette problem. Det må jeg lige have kigget på. Hvis nogen har en god ide til hvor jeg bør kigge må I endelig sige til, for som det kan ses her....
(http://www.tunetown.dk/diverse/gssleq/completeinside.JPG)

...er det blevet noget af en fuglerede. :lol:

Nå, men hvis nogen kunne tænke sig at høre den in action jeg beskrev tidligere kan de høre mine testfiler her:
(Det er bare grundsporene til noget "Dansktop-dance" jeg er i gang med for øjeblikket så det er et meget groft mix...)

Her er mixet! (Godt 11 MB 24 bit wav) (http://www.tunetown.dk/download/uden.wav)

Her er mixet med eq og en smule comp på! (Godt 11 MB 24 bit wav) (http://www.tunetown.dk/download/med.wav)

Jeg cuttede en smule helt dyb bund, boostede en lidt højere bund og boostede lidt fin diskant. Det var lige hvad jeg trængte til synes jeg og mastering vil være endnu nemmere for den pågældende tekniker, samt at jeg, med maskinen på under mix, vil få rettet endnu mere detaljeret ind fordi jeg kan gøre begge dele og ikke først skal lave de små fejl og bagefter rette dem med sum-eq. Det er SUPERGODT!! :D

Eq'en er jo lidt "kold" men det er helt fint og den lyder jo i hvert fald noget anderledes end både eq'en i pulten og hvad jeg ellers har af software. Den lyder meget meget ren og gør præcis hvad man forventer. Der er jo heller ikke rigtig "noget i den" så det er jo naturligt nok. Den er præcis sådan som jeg gerne ville have den og det er netop dejligt at den fungerer anderledes end andre eqs jeg har til rådighed. Jeg har ikke målt eller "kigget" på frekvenserne endnu men det lyder som om jeg bliver ret tilfreds med mine dispositioner da jeg skulle vælge kondensatorværdier. Jeg laver en endelig tegning og sådan senere når jeg er helt færdig med dyret og har fået rettet de små fejl.

Tak, Jakob, for gode ideer og råd. Tak, Tommi og Lars, for god inspiration. :D

Jeg tror ikke jeg laver Hi Boost shelving alligevel. Ikke umiddelbart i hvert fald. Den fungerer ret godt sådan her. Måske vil jeg fininddele Hi Cut områderne lidt mere. Lige nu lyder det som om den cutter ved 20K og i næste step ved 10K, men det er jo bare lige at få rettet den ind til min oprindelige ide. 20K cuttet fungerer dog ret godt og jeg tvivler faktisk på om jeg nigensinde vil få brug for andre områder. Jeg prævede med noget af kærestens Jazz/RnB og fik tæmmet bunden fint og hævet en behagelig diskant, men så begyndte Ridebækkenet at blive meget spidst på sådan en ubehagelig supersonisk måde. Det var fint klaret med lidt 20K cut.

En af de rigtig fede ting er at eq'en slet ikke synes at påvirke nogetsomhelst andet end det område man arbejder med. Den lyder fuldstændig faselinær i mine ører. Kan det være rigtigt?
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: gyraf Dato Juni 10, 2006, 04:45:17 PM
Ser godt ud!!

CitatDet er som om at jo mere jeg hæver diskanten desto mere klapper signalet sammen mod midten. De andre, Lo-cut, Lo-boost og Hi-cut, har ikke dette problem. Det må jeg lige have kigget på. Hvis nogen har en god ide til hvor jeg bør kigge må I endelig sige til,

Ka´ske hvis du er kommet til at "krydse" enten viperen eller enden af de to diskant-boost-potmetre. Prøv evt. med kun-signal-ind-i-den-ene-side, og se om der "smutter noget over" i den stille side når du booster diskant.

Jakob E.
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Juni 10, 2006, 05:03:14 PM
Hmmm...næh der ryger ikke noget over i den anden side når jeg prøver med signal kun gennem den ene side. Og jeg synes heller ikke helt jeg kan høre det problem jeg synes der var før. Jeg "rodede" lige lidt i virvaret før jeg testede igen og måske har jeg fået skubbet til noget. Der er ting der sidder og "svæver" og kun hænger i sig selv så det er nok sådan noget der lige lavede ballade.

Supergodt! Så er det bare at få byttet rundt på rækkefølgen af kondensatorerne på Hi-Boost så er alt som det skal være.

Jeg skal have fyret HELT op for gain makeup på GSSL delen for at have NÆSTEN unity igennem kæden og når jeg så booster lidt bund og top så passer pengene ret præcist. Threshold passer nu ret fint og den tager fat ca. midt på potmeteret. Min konklusion er at skulle det være HELT perfekt så burde jeg lige lave modfikationen vedr. mere gain gennem GSSL'en så der var lidt spillerum, men jeg tror bare den får lov at være lige nu. Hvor jeg næsten altid har outputtet på G1176 fyret helt op så har jeg ofte brug for at skrue lidt ned på GSSL'en men kunne ikke tidligere. Det kan jeg nu. :D

DIY STYRER!!! :lol:
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Black Dog Dato Juni 10, 2006, 05:05:54 PM
Supercool, Torben - tillykke med dyret  :P
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: gyraf Dato Juni 10, 2006, 05:35:39 PM
CitatJeg skal have fyret HELT op for gain makeup på GSSL delen for at have NÆSTEN unity igennem kæden

Du ka' jo lave 620K-modstanden - fra viperen på makeup-gain potmetret til 072-pin6 - mindre, det vil gi' dig et større gain-område. Prøv først bare at parallel'le med en f.eks en 470K eller 1M modstand loddet direkte oven på 620K'eren, til du finder en passende værdi. Eller lod et 1M trimmepotmeter tværs over den, og trim til du har unity gain når makeup står i midten..

Du ka' også gøre 27K'erne i inputsene til audio-vca'erne mindre - til f.eks 10K - det vil gi' dig ca. 10dB mer'

Jakob E.
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Juni 10, 2006, 05:43:46 PM
Citat fra: "Black Dog"Supercool, Torben - tillykke med dyret  :P
Tusind tak, Lars. Har du hørt filerne? Jeg er lidt spændt på hvad andre synes om lyden af den...

Den ultimativt fedeste dom ville for mig være hvis man kan høre at det lyder bedre og de nødvendige ting er rettet, men at det ikke LYDER af sum-eq. Det ville være super! :D

@Jakob
Super fedt. Jeg tror sq jeg laver tricket med en trimmer henover modstanden. Så kan jeg trimme mig præcist ind på det perfekte. :D
Tusind tak.
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Black Dog Dato Juni 10, 2006, 05:48:51 PM
Citat fra: "Luny Tune"
Citat fra: "Black Dog"Supercool, Torben - tillykke med dyret  :P
Tusind tak, Lars. Har du hørt filerne? Jeg er lidt spændt på hvad andre synes om lyden af den...

Den ultimativt fedeste dom ville for mig være hvis man kan høre at det lyder bedre og de nødvendige ting er rettet, men at det ikke LYDER af sum-eq. Det ville være super! :D

Jeg havde ikke set, at du havde uploadet - jeg henter filerne nu og smider en kommentar senere..
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Black Dog Dato Juni 10, 2006, 08:54:11 PM
Det er ren magi for dit mix  :mrgreen:

Men er det hele konstruktionen du patcher ind og ud?
Det lyder ikke som om GSSL'en er der på 'uden'-filen..

Den mest retfærdige og afslørenede test ville nok være hvor du kun bypass'ede dit passive eq-filter..

Men for dælan da, det lyder fedt gennem den wonder-box  :P
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Juni 10, 2006, 09:26:35 PM
Ja, jeg har ikke lavet en bypass for selve eq-delen og bypasser jeg compen falder niveauet lige så meget som der er gain gennem GSSL'en med gainmakeup fyret helt op.

Men mixet er nu lavet først med GSSL'en på før jeg lavede den nye maskine. Dvs. der er i forvejen GSSL'en og hvad den selv tilfører med sine to trafoer i, og dernæst ryger det så gennem denne maskine med Lundahl trafoer -> EQ -> GSSL -> OEP trafoer. Hehehe

Jeg tænkte faktisk på at lave en test hvor jeg kører den samme stump musik igennem som vi testede med da vi havde smidt trafoer i GSSL'erne. Så kan vi prøve at høre hvordan forskellen er med to hold trafoer i i stedet for et. Om det giver "dobbelt så meget"? Og så kan jeg teste med eq på også på samme stykke. :D
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato Juni 12, 2006, 01:25:17 PM
Her er diagrammet som det kom til at se ud i mit tilfælde. Det kan være der kommer nogle revisions og sådan, men sådan som den ser ud lige her fungerer den allerede ret fedt. Jeg har ikke målt på frekvenser og sådan og det skal også gøres men man kan prøve at sammenligne mit valg af kondensatorværdier med Jakobs design og så giver det et billede af nogenlunde hvor jeg er landet. Jeg skal nok blive mere videnskabelig om det senere og jeg har også ambitioner om at få indrettet alle frekvensvalg mulige så de bliver så brugbare og bredt favnende som muligt. Det kommer bare til at tage mig noget tid.

Klik på billedet for at se en større version.

(http://www.tunetown.dk/diverse/gssleq/SumEQsmall.jpg) (http://www.tunetown.dk/diverse/gssleq/SumEQ.jpg)
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Michael Dato Juni 13, 2006, 11:54:04 PM
TILLYKKE :D
Den ser denundenhylemig lækker (og kompliceret :shock: ) ud, supercool ganske enkelt.
Glæder mig til at lytte, men jeg har mixet i 46 timer fra lørdag til i eftermiddag, så det bli'r først imorgen.
But first thing tomorrow. :mrgreen:
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: GustavG Dato Juni 14, 2006, 05:05:17 PM
Det ser sørme godt ud det der!

Gustav
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Michael Dato Juni 14, 2006, 06:16:49 PM
Pheeeew den gør det lækkert :P
Smooth top, virker som om stereo perspektivet bliver et nøk bedre.
Og strammere bund, det er sgutte ringe, for mixet uden lyder godt :)
Jeg SKAL ha' bygget mig sådan en.......suk....... :mrgreen:
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato August 20, 2006, 12:45:26 PM
Hmmm, jeg har alligevel et "lille" problem med den.

Når filter-delen dykker signalet så meget som den gør så er jeg nødt til at fyre helt op for Gain Makeup på compen. Det betyder at jeg hæver støjgulvet i GSSL'en med lige så meget som Gain Makeup kan forstærke, og det er desværre ret hørbart. (Eller er det i virkeligheden nu at jeg hører den støj som den printmonterede powertrafo introducerer?)

Kan man lave en simpel line amp som jeg kan sætte mellem eq'en og comp? Og kan man bruge noget af det jeg har i forvejen:
Jeg har 2 x NE5532 hvilket gør at jeg tænker på at jeg måske kunne bygge output delen fra GSSL'en. Forstærker den ikke ca. 20 dB?

Eller kan jeg gøre det mere simpelt uden at kompromittere noget?

Jeg skal jo også tænke på spænding til kredsløbet. Kan jeg hente det fra GSSL'en, eller er den hårdt nok spændt op i forvejen med den printmonterede trafo (Dagnall 2185)?

Er der nogen som har en god ide?

EDIT:
Ville det være nok at bygge denne del af GSSL'en?
(http://www.tunetown.dk/diverse/gssleq/GSSL_output.jpg)

Eller hvad med denne simplere version?
(http://www.tunetown.dk/diverse/gssleq/Line_amp.jpg)
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: gyraf Dato August 21, 2006, 09:00:16 AM
jeg tror at det helt-simpleste sted at hente gain i god kvalitet er hos 5534'erne i input'et af SSL'en. Skift de to 22K'ere der ligger i serie med input'et til noget mindre, og du har højere gain (men lavere inputimpedans). Med 4K7-modstande får du nok ca. +12dB extra - uden at gå på kompromis med støjtal.

Næste sted at finde lidt gain er i V/I-converter-modstandene i inputs'ene til audio-VCA'erne. De er 27K nu, men 15K vil gi' dig +6dB, og 6K8 gir' dig ca +12dB.

Det sidste sted er at gøre tilbagekoblings-modstanden i det første opamp-trin efter audio-VCA'erne større.


Jakob E.
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato August 21, 2006, 11:17:38 AM
Supergodt. Det tror jeg jeg vil prøve først. Jeg er ikke meget for at trække større veksler på strømforsyningen end der allerede bliver gjort, og måske er 12 dB nok.

Tusind tak, Jakob!

Hvordan med impedansen...er der noget jeg skal være påpasselig med? Vil det være en god ide, hvis jeg synes at 10 dB er nok at tilpasse modstanden for at trække impedansen den smule op? Eller er det ikke SÅ kritisk igen?
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: gyraf Dato August 21, 2006, 11:38:06 AM
Jeg tror ikke at impedansen er særlig kritisk - filtrene er ret lavimpedansede i sig selv..
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato August 21, 2006, 11:53:23 AM
Ok, cool. Fa'en sku' stå i at kompromittere noget. :?

De sidder jo parvis i serie med både det inverterede og non-inverterede input, så har jeg ret i at det er alle otte 22k modstande der skal skiftes?
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: gyraf Dato August 21, 2006, 01:30:09 PM
Nej, kun de 2x2 der sidder i serie med inputsignalet, efter input-kondensatorne. Skifter du dem alle, er vi tilbage ved 1x gain..
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato August 21, 2006, 02:45:52 PM
Nå ja, sorry. Jeg kunne ikke lige gennemskue det på PCB layoutet da jeg ledte efter modstande pegende mod inputtene på 5534'erne, men det er jo ganske tydeligt på diagrammet hvilke du mener...
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Luny Tune Dato August 21, 2006, 10:25:45 PM
Der kan man bare se! Det var mere præcist ramt end du troede, Jakob. Der er NÆSTEN unity gennem maskinen nu. Jeg har ikke målt det men det lyder som om der er ca. -1 dB forstærkning gennem compen med Makeup potmeteret helt CCW. Nogenlunde som det var før men da med Makeup potmeteret helt CW. Så 4K7 i stedet for 22K må nærmere give godt +20 dB, ikk'?

Og det var unægtelig også en hørbar(!) sænkning af støjgulvet!!
Yipee!! :P
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: gyraf Dato August 22, 2006, 11:41:16 AM
:P
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Lasselakken Dato April 24, 2008, 10:48:00 PM
Citat fra: "gyraf"..Jo, eller man kunne lave en helt-passiv version, der bare skulle gaine's efter..
Hmmm, det kunne faktisk være rigtig sjovt at prøve... Så er der jo også noget at bruge sine preamps til under mix  :D
Kan man simpelthen bare køre det ubalanceret og så direkte ind i filteret og derfra ind i f.eks. en G9?

Hvis nu man gerne ville køre balanceret til og fra sådan en passiv EQ kunne man så bare lave det med 5532'ere unity gain i stil med inputtet i 1776 og outputtet i GSSL??

1176 input:
(http://i132.photobucket.com/albums/q6/Lasselakken/Diverse/1176sch-input.gif)
GSSL Output:
(http://i132.photobucket.com/albums/q6/Lasselakken/Diverse/GSSL-Cloneoutput.gif)
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: gyraf Dato April 25, 2008, 10:08:18 AM
..hellere både inputtet og outputtet fra GSSL.

Gain'et i output-trinnet sættes med en modstand i serie med -indgangen på den første output-opamp (der hvor VCA'en nu sidder og spiller variabel modstand) - og gainet bliver forholdet mellem denne modstand og modstanden (her på 15K) i tilbagekoblingen på opampen.

Input-impedansen på denne outputdriver (altså den belastning som dit passive filter "kigger ind i") bliver lig med input-modstanden's værdi - og både denne og tilbagekoblingsmodstanden kan sættes (næsten) som man vil.

Modstanden fra +input til ground skal helst være af samme størrelse som input-modstanden til -input for at udbalancere evt. DC-offset.

Check selv opamp-teori om inverterende forstærkere - evt. i en 5534/5532 application note.

Jakob E.
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Lasselakken Dato April 25, 2008, 11:03:07 AM
Tak for info! Spændende!
Jeg er allerede i gang med at lære om op-amps generelt. Denne side er virkelig god for en nybegynder: http://www.nrgrecording.de/html/op_amps.html

Men hvis jeg laver denne løsning (GSSL in/out) vil jeg jo faktisk bruge 5532'eren i outputtet som make-up gain ikke? Hvis jeg så sætter den til omkring de der 20dB som EQ-kredsløbet dæmper har jeg vel nærmest en færdig eq uden at have brug for mere make-up gain ikke?? Hvis det fungerer kunne det virkelig være interessant at høre hvordan det lyder ift. hvis jeg f.eks. brugte de TAB line-amps jeg har liggende (kan ikke lige huske modelnummeret og er ikke hjemme nu) - de har pikatron trafoer i både ind og ud og giver sikkert en masse farve. Kan jeg forvente forholdsvis ren og "ufarvet" gain fra 5532??

Uha, jeg har virkelig fået DIY-ånden tilbage - det er skønt (for mig - ikke for mit speciale...)!
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: bluesfendermanblues Dato April 25, 2008, 01:58:28 PM
Hej Lasselakken,

jeg sad selv i specialesumpen for en del år siden og der var ikke grænser for, hvor mange DIY projekter jeg kunne holde igang for at udskyde specialet. Desværre var det ikke DIY jeg skrev speciale om..........

Et velment råd  - Gem dine DIY sager til du er igennem specialet.... :twisted:  :twisted:
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: Lasselakken Dato April 25, 2008, 02:38:52 PM
Citat fra: "bluesfendermanblues"Et velment råd  - Gem dine DIY sager til du er igennem specialet.... :twisted:  :twisted:
Hell no  :twisted:
Titel: Mulighed for at få GSSL til at "huse" EQ...
Indlæg af: bluesfendermanblues Dato April 25, 2008, 04:17:23 PM
godt så  :wink: