GroupDIY.dk

DIY => Projektspecifikt! => Emne startet af: Lasselakken Dato Juli 20, 2007, 05:18:37 PM

Titel: PSU
Indlæg af: Lasselakken Dato Juli 20, 2007, 05:18:37 PM
Jeg er ved at kaste mig ud i at racke en stak forskelligt guf og er derfor ved at prøve at sætte mig ind i at lave forskellige PSU'er. Jeg kunne forestille mig at andre har eller vil få brug for den slags info, så jeg tænkte at en tråd om emnet ville være på sin plads.

Her nogle links (jeg kan tilføje flere og organisere hvis andre byder ind):
1. JLM Audio (http://www.jlmaudio.com/JLM%20Power%20Supply.htm) sælger PSU-kits, men har også offentliggjort diagrammer så man kan lade sig inspirere hvis man vil lave dem selv

2. Jakob Erland har lavet en lille PSU i forbindelse med Calrec PQ1549'en - kig her (http://www.gyraf.dk/gy_pd/calreq/calrec.htm) lidt nede på siden.

3. SSLTech fra det internationale forum har også et meget simpelt diagram, som egner sig fint til en omgang veroboard - denne laver både +/-18v og +48 volt til phantom power: Link (http://www.beatbazar.com/guests/ssltech/kps-1/index.htm)

Transformatorer
En ting der forvirrer mig er hvilke transformatorer man kan bruge til forskellige ting??

Jakob foreslår en 2x15vac til +/-15vdc og 2x18vac til +/-18vdc, men med SSLTechs diagram kan man lave både +/-18vdc og +48vdc med en 2x20vac transformator.

Hvad sker der når man ensretter f.eks. 2x15vac - hvor meget kommer der så ud i ureguleret +/-vdc?

Hvad er forskellen på at regulere med f.eks. 7918/7918 og LM317? Det ser ud som om at man kan lave højere spændinger end man har i forvejen med LM317, men ikke med 7818/7918..??

Eksempler
Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at lave en PSU i stil med SSLTechs, der producerer +/-15vdc OG +48vdc - kan jeg i så fald nøjes med en 2x15vac transformer eller er det for lidt til at lave +48vdc med en LM317?

Desuden vil jeg gerne lave en PSU der laver +/-24vdc - skal jeg så (hvis jeg bruger 7824/7924 regulatorer) have en transformator på minimum 2x24vac??



Det var en ordentlig smøre - jeg håber at nogen vil byde ind med viden og at tråden kan være til gavn for andre hen ad vejen.
Titel: Re: PSU
Indlæg af: Black Dog Dato Juli 20, 2007, 06:34:04 PM
Citat fra: "Lasselakken"Hvad sker der når man ensretter f.eks. 2x15vac - hvor meget kommer der så ud i ureguleret +/-vdc?

Man får 1,4 gange AC-spændingen, når den ensrettes til DC.

Citat fra: "Lasselakken"Hvad er forskellen på at regulere med f.eks. 7918/7918 og LM317?

78xx/79xx regulerer til en fast spænding, hvor LM317/LM337 kan programeres fra 5V-34V(mener jeg - jeg har ikke databladet ved hånden) .
..se evt. reguleringen af glædespændingen i G7 PSU'en - enten sættes spændingen med en fast modstand eller et trimmepotmeter for variabel spænding..

Citat fra: "Lasselakken"Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at lave en PSU i stil med SSLTechs, der producerer +/-15vdc OG +48vdc - kan jeg i så fald nøjes med en 2x15vac transformer eller er det for lidt til at lave +48vdc med en LM317?

En 2x15V transformer er fin til formålet..

Citat fra: "Lasselakken"Desuden vil jeg gerne lave en PSU der laver +/-24vdc - skal jeg så (hvis jeg bruger 7824/7924 regulatorer) have en transformator på minimum 2x24vac??

Det synes jeg er et fint udgangspunkt - på den måde sikrer man, at regulatoren har noget at arbejde med, selv hvis spændingen på lysnettet falder lidt under belastning.
Titel: PSU
Indlæg af: Lasselakken Dato Juli 20, 2007, 11:17:42 PM
Tak for det! Jeg føler mig allerede væsentligt mere oplyst  :idea:

En lille ting mere: Jeg er med på at LM317/LM337 er regulerbare, men hvordan hænger det sammen at de til forskel fra 78xx/79xx kan regulere til en højere spænding end man hælder ind i dem?
Titel: PSU
Indlæg af: Søren Sømand Dato Juli 20, 2007, 11:53:56 PM
Citat fra: "Lasselakken"Tak for det! Jeg føler mig allerede væsentligt mere oplyst  :idea:

En lille ting mere: Jeg er med på at LM317/LM337 er regulerbare, men hvordan hænger det sammen at de til forskel fra 78xx/79xx kan regulere til en højere spænding end man hælder ind i dem?

Uden at vide det præsist tror jeg heller ikke de kan regulere op men nærmere ned... Så glæder det bare om at købe en trafo med en høj sekundær spænding

Søren Sømand
Titel: PSU
Indlæg af: Black Dog Dato Juli 21, 2007, 10:31:57 AM
Citat fra: "Lasselakken"hvordan hænger det sammen at de til forskel fra 78xx/79xx kan regulere til en højere spænding end man hælder ind i dem?

Hvis du tænker på SSL9K PSU'en er det fordi Keith har lavet et snedigt trick der øger spændingen, så LM317'eren har noget at arbejde med..
Titel: Re: PSU
Indlæg af: Lasselakken Dato Juli 21, 2007, 10:43:09 AM
Nej, det er ikke lige det jeg tænker på. Det jeg tænker på er det eksempel jeg gav ovenfor også:
Citat fra: "Black Dog"
Citat fra: "Lasselakken"Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at lave en PSU i stil med SSLTechs, der producerer +/-15vdc OG +48vdc - kan jeg i så fald nøjes med en 2x15vac transformer eller er det for lidt til at lave +48vdc med en LM317?

En 2x15V transformer er fin til formålet..
I denne sammenhæng vil LM317 få cirka +/-21vdc (15x1,4), men alligevel kunne lave +48vdc. Det er det jeg ikke helt forstår?
Titel: Re: PSU
Indlæg af: Black Dog Dato Juli 21, 2007, 10:50:29 AM
Citat fra: "Lasselakken"Nej, det er ikke lige det jeg tænker på.

Jo det er :D

Citat fra: "Lasselakken"Det jeg tænker på er det eksempel jeg gav ovenfor også:
Citat fra: "Black Dog"
Citat fra: "Lasselakken"Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at lave en PSU i stil med SSLTechs, der producerer +/-15vdc OG +48vdc - kan jeg i så fald nøjes med en 2x15vac transformer eller er det for lidt til at lave +48vdc med en LM317?

En 2x15V transformer er fin til formålet..
I denne sammenhæng vil LM317 få cirka +/-21vdc (15x1,4), men alligevel kunne lave +48vdc. Det er det jeg ikke helt forstår?

Tag et kig på diagrammet - Som Keith også beskriver på sin hjemmeside, laver diodebroen, C3, C4 og C5 en "spændings-forstærker"..
Titel: PSU
Indlæg af: Lasselakken Dato Juli 21, 2007, 11:23:49 AM
... og der faldt ti-øren så  :D  Jeg takker og bukker  :rock:
Titel: Re: PSU
Indlæg af: Lasselakken Dato Juli 29, 2007, 05:37:29 PM
Citat fra: "Black Dog"
Citat fra: "Lasselakken"Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at lave en PSU i stil med SSLTechs, der producerer +/-15vdc OG +48vdc - kan jeg i så fald nøjes med en 2x15vac transformer eller er det for lidt til at lave +48vdc med en LM317?

En 2x15V transformer er fin til formålet..
Ok, nu fik jeg dele hjem og er godt i gang. Jeg har lavet en strømforsyning ud fra SSLTechs diagram (http://www.beatbazar.com/guests/ssltech/kps-1/index.htm) men bruger en 2x15vac transformer og regulerer til +/-15vdc med 7815 og 7915.

De 15 volt går det rigtig fint med, men jeg har problemer med at få +48v. Jeg har en trimmer i for R1, men når jeg trimmer den højere end cirka de 8k2 stiger spændingen næsten ikke - den strander ved cirka +44v. Jeg tænkte først at det nok også ville være ok, men det resulterer i en god gang brum i den mikrofon jeg testede med (brum som ikke var der med præcis +48v fra mit interface). Jeg forsøgte at sætte en 2k i parallel med R2 så den landede på cirka 220R, men det gjorde ingen forskel - stadig max +44v.

Skal der alligevel en kraftigere trafo til eller overser jeg en eller anden mulighed?
Titel: PSU
Indlæg af: Black Dog Dato Juli 29, 2007, 06:49:44 PM
Jeg har lige prøvet at forsyne et SSLTech PSU-print med en 2x30V trafo og spændingen ender også på 44V - men jeg har før brugt Keith's PSU og en 2x15V trafo til at forsyne preamps og har aldrig haft problemer med brum selvom phantom-spændingen 'kun' har været 44V..

Har du husket at sende phantom via to 6K8 modstande?
Titel: PSU
Indlæg af: gyraf Dato Juli 30, 2007, 11:31:18 AM
..44V ligger inden for de +/-10% tolerance specificeret for DIN-P48..
Titel: PSU
Indlæg af: Black Dog Dato Juli 30, 2007, 12:08:01 PM
Citat fra: "gyraf"+/-10% tolerance specificeret for DIN-P48..

Hvor kan man læse om den slags?
Jeg har forsøgt mig med google uden held - kunne være rart at blive lidt klogere  :D
Titel: PSU
Indlæg af: Lasselakken Dato Juli 30, 2007, 12:20:22 PM
Citat fra: "gyraf"..44V ligger inden for de +/-10% tolerance specificeret for DIN-P48..
Ok, jeg mente også nok at der burde være lidt at løbe på der...
Citat fra: "Black Dog"Jeg har lige prøvet at forsyne et SSLTech PSU-print med en 2x30V trafo og spændingen ender også på 44V - men jeg har før brugt Keith's PSU og en 2x15V trafo til at forsyne preamps og har aldrig haft problemer med brum selvom phantom-spændingen 'kun' har været 44V..

Har du husket at sende phantom via to 6K8 modstande?
Yes, jeg har de to modstande på... og jeg måler også 44V oppe ved selve mikrofonen.

Mystisk  :?

Der er dog signal igennem, så jeg tænker at det måske kan være et eller andet problem i forhold til jording. Bare sært at det kun er et problem når jeg leverer phantom fra min egen strømforsyning. Når jeg bruger en dynamisk mic er den bomstille og hvis jeg sætter et splitkabel på så mikrofonen er forbundet til to preamps og jeg så kun sender phantom fra den anden får jeg også et fint signal fra begge preamps.

Giver det mening at der kan være jordingsproblemer udelukkende når jeg leverer phantom fra min egen PSU? Jeg har tjekket min PSU mange gange, men kan ikke finde nogen fejl der (men er naturligvis åben for bud).

Jordingen foregår i selve preampen - der er det lavet sådan at skærm fra input og output forbindes til 0V, men ikke til chassis. Jeg har forsøgt at forbinde chassis til 0V/skærm, men det gjorde ingen forskel.
Titel: PSU
Indlæg af: Black Dog Dato Juli 30, 2007, 03:02:06 PM
Citat fra: "gyraf"+/-10% tolerance specificeret for DIN-P48..

Den nyeste standard er vist IEC 61938 - afsnit 7.4 omhandler mikrofoner og phantom forsyning..

Lasse,

Hvis du har lyst, er du velkommen til at komme forbi efter en SSLTech PSU, så du har noget at sammenligne med - det er saftsusemig svært, at gætte på hvad dit problem er, når man ikke lige sidder med det..
Titel: PSU
Indlæg af: Black Dog Dato Juli 30, 2007, 03:14:16 PM
Citat fra: "Black Dog"Den nyeste standard er vist IEC 61938

..som blev erstattet af DIN EN 61938 i 1997..

Er der nogen der ved, hvordan man får fingrene i sår'n noget, uden at betale spidsen af en jetjager?

Jeg har fundet de første 13 sider som .pdf, men det var bare som at gi' en junkie det første fix gratis - nu vil jeg ha' mer' :lol:
Titel: PSU
Indlæg af: Lasselakken Dato Juli 31, 2007, 01:24:22 AM
Citat fra: "Black Dog"Lasse,

Hvis du har lyst, er du velkommen til at komme forbi efter en SSLTech PSU, så du har noget at sammenligne med - det er saftsusemig svært, at gætte på hvad dit problem er, når man ikke lige sidder med det..
Tak for lån  :thumbup:

Som du fortalte mig da jeg var forbi er problemet omtalt her (http://www.prodigy-pro.com/forum/viewtopic.php?t=22596&postdays=0&postorder=asc&highlight=phantom+power+noise&start=0). Det bunder så vidt jeg kan forstå i at lm317 i dette kredsløb bliver presset lige til grænsen og nogle fabrikater er så knap så god kvalitet og giver sig til at brumme.

Løsningen er at sætte en 10uf elektrolyt eller en 1uf keramisk/polyester-kondensator henover R1 (8k2 eller trimmer). Det virkede perfekt på dit print, men da jeg forsøgte med mit eget havde jeg stadig brum. Det viste sig dog at det var fordi jeg havde trimmet R1 for højt. Jeg fandt ud af at hvis jeg trimmede R1 således at jeg fik over 44v ud begyndte brummet (det må så være der lm317'erens øverste grænse er). En anden ting jeg opdagede var, at hvis jeg splittede signalet fra mikrofonen til en anden preamp var jeg nødt til at trimme ned til 43,5v for ikke at få brum. Jeg går ud fra at det er fordi der ryger en smule mere strøm igennem - i så fald kunne det samme måske ske hvis jeg tilslutter en mikrofon der sluger lidt mere strøm på phantomen(?).

Hvorom alting er, er jeg nu glad for min PSU og meget glad for mine 2 nye preamps  :D  Jeg satser på at de 43,5v er høj nok spænding til at drive alle andre mikrofoner jeg kunne finde på at tilslutte og at mikrofoner der evt. sluger mere strøm ikke får brummet til at komme tilbage (og hvis de gør, er der jo ikke andet for end at trimme lidt længere ned).

1000 tak for hjælpen!
Titel: PSU
Indlæg af: Black Dog Dato Juli 31, 2007, 08:59:18 AM
Fedest - så blev vi begge to lidt klogere  :D

..jeg er stadig meget interesseret i at læse DIN EN 61938, hvis der er nogen der ved, hvor man får fingrene i sår'n noget..
Titel: PSU
Indlæg af: Lasselakken Dato Oktober 01, 2007, 07:58:47 PM
Jeg sidder her med en printmonterbar transformer og er lidt i tvivl om hvordan jeg skal forbinde den. Jeg vil gerne have 2x15VAC ud. Forbindelserne er som følger - håber det er forståeligt:


0________115V  [Prim]    0_________115V


0________15V    [Sek]     0_________15V


Håber nogen kan hjælpe - hvis det er uforståeligt, så sig til og jeg prøver at lave en bedre illustration.
Titel: PSU
Indlæg af: crevil Dato Oktober 01, 2007, 09:02:40 PM
Hej

Hvis jeg forstår dig rigtigt så er det noget lign dette du søger:

(http://peecee.dk/uploads/1007/2x15va.png)
Titel: PSU
Indlæg af: Lasselakken Dato Oktober 01, 2007, 10:01:07 PM
Yes, det giver umiddelbart rigtig god mening det der! 1000 tak!

Og hvilken blæret tegning du lige smider på banen der! Hvordan laver man sådan noget?
Titel: PSU
Indlæg af: kjær Dato Oktober 01, 2007, 10:07:29 PM
Til Crevil

Det skal nok pointeres, at du regner med et potentiale på 230V mellem fase og Nul, og ikke 2 faser. Ligeledes bør du nok lade 0 på sekundærsiden koble til stel.
Titel: PSU
Indlæg af: crevil Dato Oktober 02, 2007, 07:10:22 AM
Citat fra: "kjær"Til Crevil

Det skal nok pointeres, at du regner med et potentiale på 230V mellem fase og Nul, og ikke 2 faser. Ligeledes bør du nok lade 0 på sekundærsiden koble til stel.

Ja, ved det godt... Var lige lidt træt da jeg lavede den :)


Med hensyn til tegningen er den tegnet i OrcadPSpice, et program til tegning og simulering af kredsløb, det kan vist nok findes i en student version et eller andet sted... :)

Nu version med de rigtige betegnelser:

(http://www.peecee.dk/uploads/1007/trafo.gif)
Titel: PSU
Indlæg af: Lasselakken Dato Oktober 02, 2007, 06:22:37 PM
:?:  Nu bliver jeg lidt forvirret - er det ikke nogle helt andre forbindelser end den første tegning? Som om der er blevet byttet rundt på sekundær og primærsiderne?
Titel: PSU
Indlæg af: gyraf Dato Oktober 02, 2007, 06:50:01 PM
CitatNu version med de rigtige betegnelser:

Nej, desværre holder den ikke...
Titel: PSU
Indlæg af: crevil Dato Oktober 03, 2007, 07:13:47 AM
Citat fra: "gyraf"
CitatNu version med de rigtige betegnelser:

Nej, desværre holder den ikke...

Hvorfor ikke?

Den eneste forskel er at viklingerne er lavet anderledes end den tidligere tegning. Ellers er den jo helt magen til.
Titel: PSU
Indlæg af: gyraf Dato Oktober 03, 2007, 08:08:32 AM
For 220:2x15V

Tag din første tegning.

Primær er rigtig.

På sekundær, læg de to midterste sammen til 0. Brug de to yderste som 2x15.

(På den nyeste tegning er dine viklinger i-fase, og ud-canceller hinanden i serie)

Jakob E.
Titel: PSU
Indlæg af: crevil Dato Oktober 03, 2007, 08:29:46 AM
Ah... Hehe, ja det kan jeg egentlig godt se... :) Min fejl..
Titel: PSU
Indlæg af: Lasselakken Dato Oktober 03, 2007, 08:32:45 AM
Citat fra: "gyraf"For 220:2x15V

Tag din første tegning.

Primær er rigtig.

På sekundær, læg de to midterste sammen til 0. Brug de to yderste som 2x15.

(På den nyeste tegning er dine viklinger i-fase, og ud-canceller hinanden i serie)

Jakob E.
Så kan man vel egentlig sige at primærsiden er rigtig på første tegning og sekundærsiden er rigtig på anden tegning - right?
Titel: PSU
Indlæg af: gyraf Dato Oktober 03, 2007, 11:31:39 AM
Citat fra: "Lasselakken"
Så kan man vel egentlig sige at primærsiden er rigtig på første tegning og sekundærsiden er rigtig på anden tegning - right?

Nej - de er vist ens de to, bare tegnet forskelligt...  :?

Jakob E.
Titel: PSU
Indlæg af: crevil Dato Oktober 03, 2007, 03:13:33 PM
De to tegninger er ens, bare med forskellig benævnelse :)

Hvis nu du tænker på den første tegning, og så rykker den éne prik på secundersiden ned, så skulle den være der.