Lille indgreb i pultens mastersektion - Stor betydning for æstetikken!

Startet af Luny Tune, Februar 03, 2026, 04:45:46 PM

Forrige emne - Næste emne

Luny Tune

Jeg tog nogle billeder af studiet forleden, og her er et af dem ...



Den controller der står til venstre på pulten har meeeget længe irriteret mig, ligesom min frosted glass museplade til højre er en øjebæ.
Så jeg gik i en hurtig tænkeboks, og så fandt jeg ud af at det eneste jeg får ekstra med den monitorcontroller er at jeg kan switche mellem mine monitors. Der er ganske vist to monitorudgange på pulten, men der kan ikke switches mellem dem. Den ene er nemlig til kontrolrummets monitors og den anden er til "Studio" altså monitorering/headphones i liverummet f.eks. og dén udgang bliver afbrudt når jeg stikker et sæt hovedtelefoner i pultens stik på mastersektionen. Så derfor anskaffede jeg mig i første omgang en monitor controller. Nu tænkte jeg så lidt og blev enig med mig selv om at pulten da lige skulle opgraderes i stedet for.

Jeg demonterede de fire jacks som sender Aux 1-4 ud af pulten, vendte dem om så de ikke rører printet mere, forbandt deres tips med Pol 1 og 2 på Pos 1 og 2 henholdsvis på toggleswitchen (L/R 1 og L/R 2), forbandt tips på Control Room outputtet til Coms på toggleswitchen, og stel/skærm direkte fra det oprindelige output til de nye outputs - så skærmen ikke går gennem switchen, og så 100 kΩ modstande fra alle pins på de nye outputs til stel/skærm (ordnet ved switchen hvor skærmen dog følger med op for at skærme ledningerne derhen) for at undgå pops og den slags.

Bingo! Monitor switch monteret, og det spiller bare.

(Nu tænker nogen måske "Det lyder ikke balanceret", men de bruger noget andet på den pult. Man kan skifte mellem +4 og -10 ved at hive jackstikket lidt op så man nu har sin Tip på stikkets Ring i stedet, og så har du -10 dér i stedet. Og da vi er i Line level dér så er det ikke så følsomt som et Mic level signal. Det fungerer aldeles glimrende.)

I stedet for at sætte mine bøffer i Monitor Controlleren og sende videre fra controlleren til mine hovedtelefon-amps (TAK, Jakob!!) til både kunder og vokalboks, så har jeg sendt signalet direkte til bokesn der fordeler til resten af studiet og må så enten stikke mine bøffer direkte i dén (som står bag mig i racket) eller forlænge den tilbage over til pulten og sætte endnu en hovedtelefon-amp dér også. Jeg lavede to ekstra i sin tid, så det er ikke noget problem og vil tage få minutter at gøre.

Så har jeg sparket musepladen ud på heden (som er nede i en skuffe ved siden af pulten ;D) og lader min mus køre direkte på kanalerne nedenunder. Der var liiige lidt for lidt plads, så jeg har demonteret knapperne og skruet faderne af så de nu bare ligger i bunden af pulten. Jeg bruger aldrig faderne oppe i den ende alligevel, og det ser langt bedre ud end musepladen fra før.

Så nu ser et lignende billede sådan ud i stedet ...



Ikke samme billedkvalitet, men dette blev så også bare taget for denne sammenlignings skyld. :)

Her kan man se hvordan pulten nu ser ud med den tilføjede switch på mastersektionen (markeret med en rød ring). Den kunne ikke sidde længere til venstre, fordi der sidder et lodret print dér nedenunder, men det er fint nok ...



Det er SÅ fedt med en "clean" pult nu igen efter adskillige år med en ugly controller ude til venstre. (Først en Mackie Big Knob og her var det en Xenyx Control 2.)
Torben



Er du en stammer får du rabat på en hammer - W8ter

Luny Tune

Mja, og så var der alligevel et par døde punkter for musen, så nu fik jeg skåret et stykke akryl til på millimeter, så det lige akkurat kan ligge i spænd mellem knapper og scribble strip. Det er en Logitech Mouse Anywhere MX og de kører gerne alle steder - tøj, hud, behåret arm, væg, glasbord ... Hullerne til faderne var dog døde punkter. Akrylen er ikke 100% perfekt (måske på grund af netop hullerne til faderne), men det fungerer fint nok.

Torben



Er du en stammer får du rabat på en hammer - W8ter