Spørgsmål om ekstra kits i forb. med byggearrangementer!!

Startet af Luny Tune, Oktober 09, 2006, 09:41:38 PM

Forrige emne - Næste emne

Luny Tune

Der er mange som godt kunne tænke sig at bygge de dejlige maskiner og nemt ville det jo være hvis man bare kunne bestille et færdigt kit i forbindelse med at der alligevel bestilles kits hjem til de forskellige byggearrangementer og så bare lige få det sendt hjem til sig selv...

Men det er desværre en romantisk tanke som ikke rigtig lader sig gøre.

Jeg citerer her Gustav frit og har tilføjet et ord hist og sat et andet et ind pist så det kan bruges som en selvstændig guideline:

Deltagelse på weekendenen er et godt sted at sætte en tydelig grænse for hvem der bliver indkøbt kits ind til. Hvis man inddrager bare een udenfor, hvorfor så ikke en anden? eller en tredje? og hvorfor ikke to til hver deltager? og kan man så ikke liiige tage en ekstra trafo med som X skal bruge til et andet projekt....

Det er ikke småt med interessen for løskits, og det er som regel også et spørgsmål der dukker op på ret mange mails når vi arrangerer byggeweekend.

Sidst men ikke mindst, så plejer alle at være flittige til at trække på personlige tjenester og kontakter for at skaffe delene hjem så billigt som muligt, og det kan godt afskrække lidt hvis sådan en indsats skal deles med 30, hvor de 20 er nogle man ikke deler byggeriet med.

(Frit citat slut)

Det er en supergod ide at lave gruppekøb og få sig den eftertragtede mængderabat på diverse stumper, og ofte kan det virkelig godt betale sig. Dem der kan se hvor fedt det ville være kan jo stille sig i front og forestå sådanne gruppekøb. DET er altid et godt initiativ! Og der er altid frit slaw for at man kan oprette tråde til det her på forummet. Det behøver jo ikke være hele kits, men blot de dyre stumper. Det gør det jo også mere overskueligt.

Nogle gange er det også svært for andre at skaffe bestemte stumper fordi man nogle af de steder stumperne kan købes skal være momsregistreret for at handle og det vil være en meget kærkommen gestus om de der ligger inde med de gyldne cvr numre var vågne over for dét og åbnede op for måske at købe med til andre.

Indkøbssedlerne er i øvrigt en glimrende mulighed for nemt at finde de stumper man har brug for og er NÆSTEN det samme som at bestille et færdigt kit. Mængderabatten er der naturligvis ikke, men det står jo også alle frit for selv at arrangere en byggeweekend med nok deltagere til at opnå mængderabatter.

Og mangler der en indkøbsseddel til det projekt du gerne vil lave så se det som en oplagt mulighed for netop at lave en indkøbsseddel der kan postes herude. Det er en stor hjælp til andre.

Det er et stort arbejde at stable sådanne arrangementer på benene. Vis forståelse for at kræfter og fokus rettes mod selve arrangementerne.
Torben



Er du en stammer får du rabat på en hammer - W8ter