Hovedmenu

øhm, hvad er en fet?

Startet af Anonymous, Februar 05, 2006, 09:27:17 PM

Forrige emne - Næste emne

Anonymous

Jeg forstår princippet bag opto og VCA kompression, men hvordan funger fet kompression egentlig? Når jeg nu sidder og rodder med en ville det være rart at vide..

Er FETen vores lille FDH diode? eller er en FET en benævnelse af et overordnet kredsløb ?  og når det nu alligevel er på banen, hvad er jfet så?

Gustav

Luny Tune

FET'erne er de to output transistorer BD135/136...

FET står for Field Effect Transistor (uden at jeg skal gøre mig klog på hvad det dækker over!) men de er opstået som en pendant til rør og de opfører sig på en "rør-lignende" måde i kredsløb og har høj impedans.

Du kender sikkert også de der humlebier af nogle Marshall transistor-amps. Det er MOSFET transistorer der har erstattet rørene. Jeg ved dog hverken hvad MOSFET eller JFET står for, men det er under alle omstændigheder forskellige afarter af FET transistoren.
Torben



Er du en stammer får du rabat på en hammer - W8ter

gyraf

nej, nej, nej - FET (Field Effect Transistor) er de to BF245A transistorer.

Fet's er transistorer der virker noget anderledes end traditionelle transistorer: hvor transistorer styres af en strøm ind i basen, så styres FET'en af en spænding (altså bare et potentiale, ingen strøm) på gaten.

FET'en har også den bivirkning (som vi benytter os af) at den kan bruges som en elektrisk variabel modstand (over Drain-Source, styret fra Gate) for spændinger under 50-100mV.

Så i 1176'eren sidder FET'en i indgangen, og laver sammen med en seriemodstand en spændingsdeler (attenuator), der er vores "VCA". Den anden FET er bare en ekstra vca der arbejder parallelt med hoved-vca'en, men fødes med en jævnspænding i stedet for input-audio-signal, og driver derved meteret med et udslag der viser hvad vores hoved-VCA går rundt og laver.

FET's bliver lavet med en process der ikke rigtig har styr på hvilken spænding der skal til for at denne "modstand" begynder at åbne, så man selekterer bagefter BF245 fet'sene i grupperne -A -B, og -C med forskellige kategorier af cutoff-spændinger. Vi SKAL bruge gruppe A for at compressoren opfører sig pænt..

Jakob E.

Luny Tune

Arh, sorry! Der troede jeg at jeg havde bedre fat end jeg havde... :oops:
(Jeg havde desuden skrevet "lav impedans" hvor der skulle have stået "høj".)

Men ud over at det ikke var de rigtige komponenter jeg henviste til så er det korrekt at de blev/bliver brugt som erstatninger for rør, ikk'?
Torben



Er du en stammer får du rabat på en hammer - W8ter

gyraf

Jeps, FET's har en del mere til fælles med rør end med transistorer, mest mht. hvordan de bruges i kredsløb.

Det er f.eks også FET's man bruger til første-trin i kondensatormikrofoner, når man ikke lige har råd til rør..

Jakob E.