Hovedmenu

God artikel om myter og opamps

Startet af gyraf, Oktober 09, 2012, 07:39:43 AM

Forrige emne - Næste emne

gyraf

Faldt over en rigtig god artikel der beskriver opamp-teknologier og især de myter der er forbundet hermed (mest fra hifi-verdenen, men der opstår også nogen gange tvivl blandt os selv):

http://nwavguy.blogspot.dk/2011/08/op-amps-myths-facts.html

Det eneste der er klart forkert er dateringen af 5532'eren som første gode opamp (fordi 5534'eren kom længe før).

Kan varmt anbefales!

Jakob E.

sheep_production

#1
Det er en interessant artikel, men er fundamentet for argumentationen ikke lidt spinkelt?

han har travlt med at fortælle andre hvorfor deres oplevelser er uvidenskabelige, men spørgsmålet bliver vel så hvor videnskabeligt gyldige hans egne testresultater/ argumenter er?

Jeg er sikker på at du kan finde en hær af hifi gutter der ikke helt tager hans konklusioner for alment gyldige.

Vil du mene at samme slags betragtninger gør sig gældende for VCA'er?
f.eks That 2150 mod That 2180a? eller er der noget at hente her feks i et kredsløb som gssl eller feks i vca automatede Amek pulte?

gyraf

Jeg synes nu at han argumenterer sundt og velgennemtænkt - han siger netop ikke at subjektive oplevelser er ugyldige, kun at de er ubrugelige som objektive sammenligningsgrundlag.

Hans pointe er at hvis opamps bruges korrekt (i ikke-specialiserede funktioner) er der ingen hørbar forskel på industri-standard og esoteriske typer.

For VCA'er er det en helt anden historie - 2180 er en langt bedre VCA end 2150 (hvis brugt korrekt, IKKE bare loddet i som direkte replacement), simpelt hen fordi den mere præcise chip-proces medfører at den praktisk opnåelige forvrængning er (mål- OG hørbart) mindre. Som forskellen mellem en 741 og en 5534 for at tage en opamp-parallel.

Jakob E.


Søren Sømand

Det er sgu spændende læsning og hvis man graver lidt rundt i hans artikler findes der også lidt SE&HOER guf aka. sladder og mudderkast.
Meget spændende artikel omkring hans O-2 headphone amp og hans DAC model. Sindsyge målinger han kan præstere.  ;) ;)

Tak for linket Jakob.

Søren Sømand
FRI UPLOAD AF DIY STUFF
...en af de fede ting ved Vista er at din computer lige pludselig tror den bestemmer.

sheep_production

#4
Nu har jeg bygget maskiner i en del år er så småt begyndt at eksperimentere med kvaliteten af komponenterne. Jeg har feks lavet en gssl hvor alle 0.1 wimaer er skiftet til pio og alle lytter i signal vejen til nogle store bipolare dåser. I denne maskine har jeg så købt print til at lave diskrette opamps i stedet for 5532/5534. Nu er denne post dukket op og så nager tvivlen jo om der er gået for meget hifi i planen.

Jeg tror simpelthen ikke på at de kommer til at lyde som en 5532. Det strider simpelthen mod min logiske sans.  At de kommer til at performe dårligere, er jeg ikke i tvivl om. Men dengang transistoren kom smed folk jo også rørgrej ud til højre og venstre ud fra nogle af de samme betragtninger han kommer med, hermed ikke sagt at konsensus med tiden bliver det samme resultat her.

En ting er sikkert der findes en nærmest religiøs sekt indenfor hvert eneste komponent. Jeg har mødt alt fra manden med de hjemmekogte duelund capacitors til folk der selvvikler inductorer og her for nylig, var jeg forbi en der rollede preamps i master sektionen på hans amek pult, hvor han blandt andet havde skiftet til dual opa627 og han mente bestemt der var en massiv forskel.

Kunne man ikke forestille sig at han f.eks giver lidt for meget credit til producenterne/udviklerne/designerene og lidt for lidt til diy communitiet. Mon ikke man kan finde en del maskiner derude hvor designereren har valgt at "basere" sit design på et kendt diagram med opamp topologi og ikke har foretaget de omtalte målinger/valg/kompromier og så skiftet til den billigste opamp man kunne få fingre i som virker i designet.

Hvis man f.eks tager Gsslens udvikling i betragtning med alle de mods og udgaver der er dukket op med tiden, så mener jeg at der her sammenlagt er en MEGET stor ekspertise involveret og at summen af alle disse folk der har bygget og moddet og målt og lyttet på det diagram er nået længere end ssl nogen sinde ville. Summen af værdien af deres test gear overstiger helt sikkert også ssl's.

Det plejer at være sådan at hvis der er behov for en matchning som folk ikke kan lave selv så dukker der en muilighed op for at købe disse komponenter matchet feks som transistorer fra hairball til 1176. Man kan jo også spørge om ua med cinemag eller ed anderson har ramt bedst i forhold til trafo.

hans argument med at musikken alligevel er kørt igennem x antal opamps holder vel heller ikke helt hvis idealet er at  høre musik primært optaget før 1970 på lad os sige 1/4 tomme bånd.

"Hans pointe er at hvis opamps bruges korrekt (i ikke-specialiserede funktioner) er der ingen hørbar forskel på industri-standard og esoteriske typer."

Jeg har sådan set heller aldrig haft trang til at begynde at slagte mine pulte som er spækket med 553x med opamp rolling, men sådan en som frede er jo et godt eksempel på en med en lidt anden overbevisning. Man kan sige at hvis man rent forholder sig til pointen er meget af ovenstående jo også irrelevant og så slipper man for at spekulerer yderligere over om man lige skulle skifte opamps.

Om det overhovedet giver mening at skifte 553x til f.eks api 2520-like i gssl har jeg teoretisk ingen indsigt i men det lyder spændende og skal da prøves...

Gunnar

#5
Interessant

Der er godt nok megen religiøsitet omkring komponentvalg i alskens audio-grej ;)

Her er min egen personlige erfaringsbaserede og ganske uvidenskabelige prioritets-liste over hvad der har betydning for sounden:

1.: Designet ! Absolut topscoreren på min liste: et elendigt design kan ikke blive godt ved at bruge selv de bedste og dyreste komponenter og et godt design vil stadig lyde relativt godt selv med ringe komponenter

2.: Layoutet (dårligt layout kan give en masse problemer med. f.eks. støj)

3.: Powersupply / ensretning (jeg blev dybt overrasket da jeg oplevede hvor meget ensretningen/powersupply og kvaliteten af ladelytterne har for sounden...i nogle grelle tilfælde endda ligefrem forskellen mellem "lyder af L...T og WOW !)

4.: Indgangs-/udgangs-/signal-trafoer (hvor disse benyttes)

5. Bypass kondensatorer (f.eks. på katoden på en triode) polariserede elektrolytter er generelt ikke ønskværdige her, men kan desværre ikke altid  undgås

6.: Overførselskondensatorernes materiale/type: alt for megen religion på dette område!  i nogle tilfælde kan det have lidt (eller lidt mere) betydning, i andre er det ikke værd at bruge tid (og mange penge) på. (men husk at friske overførselskondensatorer i reglen skal spilles til: nogle lyder simpelthen af H...  til indtil de har fået en rum tid med signal på)
Dog vil jeg nævne at mine erfaringer mht. overførselskondensatorer i (highgain) guitar-amps er at her kan forskellen på den ene og den anden type være noget mere makant end i visse andre sammenhænge. Det skyldes muligvis at tingende ofte blir presset ud i ekstremerne (= masser af forvrængning og clipping) i (high-gain) guitar-amps..oplevede f.eks. at nogle fede HIFI PIO caps, simpelthen fik guitarampen til at lyde ubehageligt skarp og spids

7. Rørene eller transistorerne: Vi er nede i de meget små forskelle nu, i nogle tilfælde kan der hentes en smule her, i de fleste er det ikke værd at bruge tid på at udvælge "magiske komponent "X" fra hedengange firma "Y" ;)


Slutteligt er mit kriterie at hvis komponent "x" gir en umiddelbar tydeligt hørbar forskel, så ja fint, så kan det være den jeg fremover vælger, men hvis jeg skal sidde og finlytte "A" vs. "B" i længere tid for at detektere en eller anden subtil mikroforskel, så kan det sgu være ligemeget, så er det rent tidsspilde.

Brug dele af fornuftig god kvalitet: det lønner sig i reglen i længden da tingende ofte holder længere /er mere driftsikre

Som sagt absolut uvidenskabeligt og helt igennem min egen personlige prioritets-liste, hermed vidergivet til hvem den måtte interessere.

:)
Gunnar