Kolossal støjforskel efter lille bitte indgreb...

Startet af Luny Tune, November 21, 2007, 10:52:43 PM

Forrige emne - Næste emne

Luny Tune

Jeg havde for nogen tid siden nogle halvstore støjproblemer. Dem fik jeg løst ved lige at rydde lidt op i mit ledningvirvar og ved at få jordet pulten.

Der var stadig lidt tilbage men ikke mere end hvad der var acceptabelt for et analogt setup når comps står og tager godt fat i ting og der er hævet noget top på diverse eqs...

Jeg havde så også RIGTIG meget computerstøj i en grad så der simpelthen var en nedre grænse for hvad jeg kunne høre komme ud af mine monitors. Helt helt uacceptabelt i hvad der gerne skulle være et professionelt setup, men desværre også et økonomisk spørgsmål og der har jeg ikke haft midlerne. I år er det gået ret godt og så har jeg fået mulighed for at begynde at gøre noget ved tingene.

Og det var på høje tid! Sagen var at jeg begyndte at høre noget brum igen i mit system og desværre noget som kom med på mix. Så er det noget med at straffe 2-bussen når man mixer så der bliver længere ned til støjgulvet, og selvom jeg har erfaringen til at gøre sådan noget kontrolleret så er det bestemt hverken anbefalelsesværdigt eller god disciplin at balancere på den knivsæg hele tiden.

Én ubetinget støjkilde var den første G1176 jeg byggede. Da jeg hørte hvor stille den anden G1176 var efter indgrebet med at skære baner gjorde jeg naturligvis også dét på den første. Men jeg opdagede pludselig en dag at bare dét at den blev insertet kom der pludselig mere brum i systemet. Også selvom jeg mutede kanalen! Og jeg tænkte længe at der mnåtte være noget galt og at jeg måske ikke havde fået skåret ordentligt over de to steder på printet.
Andre gange var det som om det blev udfaset ved visse niveauer og støjen var næsten væk når sporet var åbent men kom så når sporet blev mutet.(!) Noget skulle i hvert fald gøres.

Nu fik jeg så får kort tid siden en ny Mac og den er helt stille! Aaaaaaahh :P DÉT var fa'me lækkert. Nu er der sq stille i studiet og jeg kan høre ALT!

Jeg kunne blandt andet høre at når jeg skiftede monitors begyndte det mutede sæt at brumme henholdsvis og det kunne jeg kun undgå ved at vælge den tredie position på min selector som muter begge sæt når jeg lukker studiet ned.

Og der var lidt brum at høre retur fra forskellige apparater der var insertet. Ikke meget og egentlig acceptabelt men alligevel lige nok til at det ville ville være fedt at slippe helt for.

Værst var det nu med den første G1176 som var uacceptabelt slem. Så jeg tænkte at jeg lige ville starte med dén og efter en lang serie mixjobs fik jeg endelig gjort noget ved det i dag.

Ud med maskinen, af med hatten og om på ryggen med printet....og ganske rigtigt; Jeg havde skåret lige ude og ikke drejet af og skåret op mellem de to pins på trafoen. Der var simpelthen skåret forkert. Det fik jeg lige rettet og så i med printet igen og tilbage i racket.

Så skruede jeg op for gearet igen.......og VOILA!!!! AL brum i HELE systemet er væk!! :shock: Også den smule brum der var der når G1176'eren ikke var patchet ind på noget! OG den brum der var monitorerne!! Gone!

WOW!! Jeg havde INGEN idé om at det kunne have SÅ gennemgribende effekt, men det må være noget med at brummen har forplantet sig gennem netspændingen og derfor har den så kunne udfases i visse situationer og ikke i andre osv.

Så det jeg lige ville dele her, udover min glæde ved at få et støjfrit system og arbejdsmiljø, er simpelthen en opfordring til alle som måtte være plaget af støj at få gjort noget ved det. Selv små indgreb kan gøre underværker. :D
Torben



Er du en stammer får du rabat på en hammer - W8ter

Rigpa

Til lykke med det. Der er simpelt hen intet så befriende at høre på som stilhed.

En af de ting jeg døjede med var støj på effekt retur. Det løste jeg ved at sætte nogle Behringer DI800 på outputtet af alle de ubalancerede effekter. Det gav mere output, groundlift og et balanceret retursignal. Det var som at løfte en dyne væk fra højtalerne.

Et andet sted der kan opstå brum er på midi ledningerne. Proffesionelt udstyr bruger opto koblere på midi indgangen, men jeg har nogle enkelte ting der ikke er opto adskildt så der måtte jeg indsætte en midi switchbox hvilket elliminerede en del brum.

Jeg har søgt på forummet for at se om jeg kunne finde en beskrivelse af hvilke baner der skal klippes i G1176, men kan ikke finde noget. Har jo nok overset det et eller andet sted. Så har jeg kigget på diagrammet og kan se at der er et par stel loops. Et hele vejen rundt og et omkring output trafoen og et ved AC input. Er det sådan nogle der er tale om?

Luny Tune

Torben



Er du en stammer får du rabat på en hammer - W8ter

bluesfendermanblues

Torben,

Din brum-historie har inspireret mig til at lette hjertet ang. et lignende problem her på forummet.

Jeg har bygget en G9 som er helt fri for brum når den ikke er i racket.
Endvidere har jeg bygget en dual 1176, som også er helt brumfri.

Begge maskiner har (selvfølgelig) stjerne jord og kun eet stepunkt

Nu er det imidlertid sådan at kanal 1 fra min G9 er via (behringer) patchbay forbundet til den ene kanal på dual 1176'ere og den anden kanal fra G9 er forbundet til den anden kanal i 1176'eren.

Det giver selvfølig en brumsløjfe imellem de to apparater. Hvis jeg tager output fra enten den ene eller anden kanal (ligemeget hvilken) fra 1176
ud af patchbay'en så forsvinder brummet...fordi sløjfen bliver brudt.

Jeg kan selvfølgelig vælge at sætte en groundlift knap på den ene kanal i 1176'eren men jeg synes at det er en uelegant løsning.

Fordi hvis jeg aktiverer groundlift og glemmer den når jeg vil patche 1176'enens groundliftede til nogen andet i racket så vil det give et gevaldigt hmmmmmmmmm i højtalerne.

Findes der ikke en eller anden elegant løsning, som ikke involverer en Behringer DI800 eller andet dingeling i signal vejen.  :?:

Jeres svar bliver modtaget med kyshånd  :wink:  :wink:  :wink:


Mvh Claus Blues
Lyden af electric ladyland ikke længere målet, men jeg fortsætter m. DIY, fordi det er sjov og afslappende.

bluesfendermanblues

Jeg kan lige tilføje at patchbayen er en balanceret Behringer PX3000, som altså kræver TSR ledninger

Mvh Claus Blues
Lyden af electric ladyland ikke længere målet, men jeg fortsætter m. DIY, fordi det er sjov og afslappende.